En ny rapport fra det norske Havforskningsinstitut viser, at avancerede metoder, herunder blodprøver og parasitundersøgelser, kaster mere lys over den europæisk åls meget komplekse liv og vandringsmønstre i havet.
Især ålens valg af levested og migrationsmønstre har længe været et mysterium, og forskningen indikerer nu, at ikke alle ål følger den klassiske »katadrome livsform«, ved at vokse op i ferskvand og gyde i saltvand.
Ålens rejse begynder, når den klækkes midt ude på havet, og havstrømmene efterfølgende er afgørende for dens destination.
Nogle larver driver mod nord-afrikanske kyster, mens andre bevæger sig mod Europas kyster. En fælles europæisk åle-bestand, der rejser tusindvis af kilometer og tager flere måneder, er forenet af deres færd mod Sargassohavet for at gyde som unge.
Forskning af havforsker Caroline Durif ved Havforskningsinstituttet, udfordrer tidligere antagelser om ålens livs-strategier. Historisk troede man, at ålen fulgte en »katadrom livsform« ved at vokse op i ferskvand og gyde i saltvand. Dog viser ny forskning, at der er »alternative ål / individer«, der forbliver i havet hele deres liv eller skifter mellem ferskvand og saltvand.
Havforskeren forklarer, at fiskernes erfaringer er afgørende for forståelsen af ålens adfærd. I dag er al ålefiskeri forbudt i Norge, og den europæiske ål er klassificeret som stærkt truet på Artsdatabanken’s røde liste.
Ålens antal i havvand er vanskeligt at fastslå, men innovative metoder som øre-stenanalyser, analyse af fedtsyrer og blodprøver kan kaste mere lys over deres liv og adfærd. Disse teknikker, kombineret med hinanden, kan give indsigt i, om ålene har levet i ferskvand eller saltvand og endda afsløre deres fødevalg og vandringsmønstre.
Ålens komplekse migration og valg af levesteder har betydelige konsekvenser for dens overlevelse. Den nye forskning understreger vigtigheden af at forstå ålens adfærd både i ferskvand og havvand for at udvikle effektive bevarelsestiltag.
Du kan læse hele artikel fra det norske Havforskningsinstitut her (norsk).
