AL-Vac specialist i løftegrej, er en virksomhed i konstant udvikling og førende i Europa indenfor branchen i kunde specifikke løsninger til afhjælpning af ensartede tunge og besværlige løft i hverdagen.
Firmaets strategi med at gå i dialog med kunderne og ad den vej finde ind til kundens konkrete ønsker og behov, har været en succes for Al-Vac og da Jeka Fish henledte opmærksomheden på at alle fiskere dagligt har problemer med tunge løft af fiskekasser, tog Al-Vac udfordringen op med det samme.
I tæt samarbejde med fiskeskipper Erik Kloster indehaver af trawleren L510 St. Anthony Thyborøn, blev arbejdsgangen og rytmen om bord på trawleren slavisk og minutiøst gennemgået for at afdække hvilket behov fiskerne havde for løfteudstyr samt hvilke opgaver der konkret skulle løses.
Al-Vac`s teknikere i udviklingsafdelingen fik opgaven med at løse problemet og tog udfordringen op med at løfte kasserne mest hensigtsmæssigt og ergonomisk rigtigt.
”Vores teknikkerne kom op med et forslag der var 100 procent brugbart og funktionelt i forhold til opgaveløsningen og efter at have lavet test og godkendelse, er vi fra Al-Vac klar til at sælge og installere produktet i trawlere og kuttere i både ind- og udland,” fortæller en tilfreds direktør Allan Laursen indehaver af Al-Vac A/S.
AL-vac® A/S er en moderne virksomhed der har specialiseret sig i løsning af løfteopgaver ved brug af vakuum-teknik. Alle virksomhedens produkter udvikles internt i organisationen, hvilket betyder at man i dag besidder en betydelig kompetence inden for området. AL-vac® A/S har løst mange opgaver for store danske virksomheder som; Danish Crown, Arla, Siemens Windpower, SAS, Premiere Is, Danske Fragtsmænds Terminaler, Novo Nordisk, Novozymes, Leo Pharma, Bang og Olufsen m.fl.
Kilde: AL-Vac
FiskerForum.com