Teknisk beskrivelse:
Skroget er bygget i stål med to gennemgående dæk, hoveddæk og shelterdæk samt bak- og bådedæk med dækshus. Styrehus, skorsten samt for- og agtermast er bygget i aluminium. Skroget bygges på rundspant, med spejl og udfaldende bov med markant bulb over/under vandlinie. Agterskibet er udført med knæklinie/bulbstævn og skeg.
Under hoveddækket er skroget inddelt i følgende vandtætte rum: Forepeak, bovpropeller-/sonarrum, højtanke for brændolie, RSW-last sektion med centralt RSW-pumpe-/manifold rum, maskinrum med hovedmotor koblet til reduktionsgear med propeller i dyse, samt agterpeak med tanke.
På hoveddæk er indrettets: Forepeak, hydraulikrum, RSW-last trunk sektion, med centralt rum RSW-kølemaskineri og losseanlæg, apteringssektion SB og maskinstores, tavle-/kontrolrum og maskinværksted BB. Helt agter storesrum for trawl samt hydraulikrum med styremaskine.
Aptering på hoveddæk er indrettet med 5 kamre, alle med eget bad/toilet, trimrum, vaskeri, maskinkontrolrum samt gang og trappe. På shelterdæk er indrettet, under hvalbak: Stores i forepeak, BB rum for opbevaringstromle samt dæks stores. De 2 kombinerede snurpe- trawlwincher er monteret umiddelbar agten for hvalbak og forreste snurpegalge SB. Fiskemodtagsdæk, med dækshus/afsilingskasse samt luger til de 9 RSW-tanke er indrettet midtskibs.
Afsilingskasse og slidskesystem er udført i aluminium aht vægt. SB side er arrangeret med slangetromler (på top af dækshus) samt fiskepumpe. Endvidere er der monteret hoveddækskran samt fiskepumpe kran på fordækket.
Agten for midtskibs BB overbygning. På SB side af overbygning agterste snurpegalge og Tristar nothaler, ørekalvwinch umiddelbart foran overbygning SB. Indretning i overbygning: 3 officers kamre, 3 1-mands kamre, omklædningsrum/kaffebar, olietøjsrum samt gange og trapper.
Agten for overbygning trawldæk BB med 1 nettromle, SB nedbygget notbinge. På spejl BB lønningsrulle samt 3 stk hydrauliske styrestænger. Trawlgalge med ophæng for 2 trawlblokke helt agter.
På bakdæk er monteret ankerswinch i hus under formast samt fortøjningsudrustning. Agten for dette rulledæmpertank og bakdæk.
På bådedæk, agten for midtskibs, dækshus i center. Indretning i dækshus med: Dagrum, messe, kabys med proviantrum (og separate køle fryserum) samt gange og trapper.
På bådedæk BB er monteret MOB-båd og –davit.
Styrehus er placeret på dækshus, og med 360° sigt. Skorsten i CL på top af styrehustag, sammenbygges med signalmast.
Designfilosofien bag hoved-/hjælpemotor konstellationen er som følger: Der er monteret 1 stk kraftudtag (PTO) på hovedgearet, dette er beregnet for primær drift af skibets strømforsyning via akselgeneratoren (2200 kW).
For yderligere strømforsyning er fartøjet forsynet med 2 stk generator-anlæg (550 hhv 910 kW). Det elektriske system er opbygget med mulighed for paralleldrift af de 2 hjælpemotor generatorer. Endvidere forsynes el-anlægget med et Power-Management-System (PMS) som administrerer kraftforbrug og automatisk opstart af generatoranlæg.
Under fiskeri, hvor hydraulik anlægget anvendes mere eller mindre kontinuerligt, vil hovedgearets PTO og dermed akselgeneratoren være koblet ind. Når der er brug for fuld kraft på wincherne, vil der ikke være behov for fuld ydelse på hovedmotoren. Hovedmotoren vil således bruges som kraftkilde dels til fremdrivning og dels til strømforsyningen. Følgelig er det ikke nødvendigt at have hjælpemotorerne i drift.
Skulle der være ønske om yderligere kraft på fremdrivnings-anlægget, da er hjælpemotorerne så tilstrækkelig stor, at den vil kunne køre skibets normale strømforsyning samt hydrauliksystemet i towing-mode.
Da det elektriske system er forberedt for parallel kobling af generatorerne, vil der være en stor sikkerhed i systemet, idet disse tilsammen vil kunne dække fartøjets strømforbrug på tilfredsstillende vis.
Der er monteret roterende omformer, således skibets frekvens kan flyde mellem 50 og 60 Hz. Dette giver mulighed for at reducere hovedmotorens omdrejningstal med 17%.
Ovenstående arrangementer sikrer en brændstof- og driftsøkonomisk fornuftig drift, samtidig med at der opnås en stor driftsikkerhed.
Bag rederiet står brødrene Andreas og Kurt Leine, som overtog familie-rederiet i 1997, og byggede seneste ”Leinebjørn” i 2001. Rederiet driver med kombineret trawl- og notfiskeri, hvor trawlfiskeriet primært består af blåhvilling fiskeri vest af Irland. Øvrig fiskeri efter primært sild og makrel drives med not. Det nye fartøj skal drive fiskeri efter samme principper.
