Mysteriet om De Forsvundne Fisk er blevet en Kamp for Overlevelse langs Vore Kyster

De er næsten usynlige i vores travle hverdag, og det virker som om, danskerne er ved at glemme deres eksistens. Alligevel lever de videre ude ved kysten, men deres tilværelse er i dag blevet en kamp på liv og død.

Vi taler om de danske kystfiskere, skriver Jens Henriksen i sit indlæg

Det dominerende problem, de står over for, er den drastiske mangel på fisk nær kysten i forhold til tidligere tiders mængder af fisk kystnært. Nogle steder er fiskebestanden nærmest udslettet, og havbunden ligger nærmest øde og livløs hen.

Hvordan er det sket?

Sporet fører os i retning af menneskets forurening. Private husstandes overdrevne brug af kemikalier, spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg, landbrugets massive kvælstofudledning og industriens udslip af skadelige stoffer – alt dette har sat sit dystre præg på havmiljøet.

Selvfølgelig kan naturlige variationer påvirke fiskebestanden, men normalt ser vi, at når én art svækkes, trives en anden. Denne balance er nu forstyrret. Det virker som om, at alle fisk er på flugt fra kysten, især dem, der lever og søger føde på havbunden.

Årsagen skyldes stigende kvælstof- og fosfor-udledninger både fra landet og fra kloak ud- og overløb fra vores rensningsanlæg samt mængden af de forslugne sæler og skarv, der massivt nærmest udrydder vores bestande af små fisk og yngel kystnært. Specielt de mere end 80 skarvkolonier, der spredt ud over det ganske land, sætter en effektiv stopper for udbredelsen af mindre fisk og yngel. Desuden er mængden af krabber kystnært vokset eksplosivt og dét udfordre vores ålegræsskove. Krabberne spiser ålegræs-rødderne og hindre dermed ålegræsset i at brede sig. Desuden skal der mere restriktivt sættes ind over for råstofindvindingen og udnyttelsen af vores resourcer på havbunden. Ligeledes skal placeringen af havvindmøller samt de massive kabeltrækninger langs havbunden på kryds og tværs kystnært, alvorligt genovervejes, når disse aktiviteter rammer fiskenes naturlige gydepladser. En aktivitet der presser vores fiskebaestande væk for deres naturlige gydepladser.

Ud over de miljømæssige trusler møder kystfiskerne også en stigende folkelig modstand mod deres erhverv, hvor de høster af naturens ressourcer. Mange mennesker synes at have glemt, hvor maden egentlig kommer fra, eller også har de svært ved at acceptere det.

Her har fiskeribranchen et kæmpe informations-ansvar. Måske har fiskerne ligefrem været for dårlige til at forklare om deres erhverv og hvad de fisker samt fortællingen om hvordan de fisker.

Især trawlfiskeri bliver ofte beskyldt for at ødelægge havbunden og fjerne stenrev. Dette er ikke i overensstemmelse med fakta, men det tjener som effektiv propaganda for visse såkaldte miljøgrupper, der altid er på jagt efter nye medlemmer.

Fakta om trawlfiskeriet, fortalt i et sprog så almindelige mennesker kan forstå det er, at trawlfiskeriet involverer to jernplader, der trækkes ned på bunden med wire eller tov. Fra hver af disse plader går et tov eller en wire, hen til en net-pose for enden af trawlet. Jernpladerne hjælper med at trække samt spile nettet bredt ud, mens det trækkes hen over havbunden. Under nettet er der monteret små gummiskiver, for at få trawlet til at løbe let henover havbunden, og dermed samtidig undgå at fange sten, muslinger og andet fra havbunden. De følger de regler og forordninger samt de øvrige restriktioner der er lovgivet for omkring det kystnære fiskeri.

Forskellige redskaber bruges i det kystnære fiskeri, og hver redskab eller metode har en større eller mindre påvirkning af havmiljøet. Der foregår imidlertid løbende forskning og afprøvning af nye redskaber for at minimere miljø-påvirkningen.

Det er også værd at bemærke, at erhvervsfiskeriet allerede er underlagt strenge restriktioner for at beskytte havmiljøet og dermed også naturens balance.

Nogle argumenterer for et totalt forbud mod erhvervsfiskeri, men historien viser dog, at denne tilgang sjældent eller som i slet ikke har haft den ønskede effekt. Der er allerede havområder, hvor erhvervsfiskeriet ikke har fundet sted i årtier, uden det har haft nogen positiv indvirkning på fiskebestanden. En beslutning om et sådant total stop ville være ikke mindre end en katastrofe for miljøet.

Både havmiljøets tilstand, fiskene og de få tilbageværende kystfiskere er i fare. Nogle skylder skylden på fiskerne og anklager dem for at ødelægge fiskebestanden med brutale fangstmetoder. Men som tidligere beskrevet er fiskerne allerede underlagt strenge regler samt kvoter og de fisker allerede lovligt og bæredygtigt, som loven tilskriver.

Det er let at pege fingre ad dem, der lever i, med og af naturen, når man selv er langt fra den i sin dagligdag. Men det er netop fiskerne, der oftest og som de første ser konsekvenserne af en dårlig miljøforvaltning og påpeger det. Historien er fyldt med eksempler på, hvordan fiskerne har peget på problemer som Cheminova-havnen, affaldsforbrænding i Nordsøen med Vulcanus II, døde hummere i Kattegat og meget, meget mere.

Men det er en meget kompleks opgave at redde havmiljøet, fiskene og kystfiskerne. Først og fremmest kræver det, at vi forstår og acceptere, at problemet er langt større end fiskerne selv. Det er en kollektiv udfordring, som vi alle må tage ansvar for, hvis vi ønsker at bevare vores kystnære økosystemer og de skatte de indeholder.

kilde: Facebook »Jens Henriksen« indslag

Redning af Havmiljøet og Kystfiskerne – En Kollektiv Opgave

Den dramatiske tilbagegang af fisk i vores kystnære farvande er en bekymrende udfordring, der kræver en kollektiv og vedholdende indsats. For at redde både havmiljøet og de kystfiskere, der står på kanten af en truende katastrofe, er det nødvendigt at tage en række afgørende skridt.

1. Kontroller og Reducérer Forureningen: Håndtering af forureningen er afgørende for genoprettelse af havmiljøet. Både offentlige myndigheder og samfundet som helhed bør tage ansvar for at minimere brugen af skadelige kemikalier, regulere de kommunale spildevandsudledninger samt kvælstofudledningen fra landbruget og overvåge industriens spildevands-udslip. Kun gennem en effektiv regulering og bevidstgørelse af disse forureninger, kan vi mindske den destruktive indvirkning det har på fiskens levesteder.

2. Bæredygtigt Fiskeri og Forskningsbaseret Indsats: Det er endvidere afgørende at vi fortsætter og fremmer den bæredygtige fiskeripraksis og dermed understøtter forskningen yderligere, der fokuserer på miljøvenlige fangstmetoder. Ved at fortsætte investeringerne i ny teknologi og redskaber, mindsker vi påvirkningen af havmiljøet og på fiskebestanden, kan vi sikre en mere bæredygtig fremtid for kystfiskeri og bevare fiskeressourcerne.

3. Uddannelse og Oplysning:  Fiskeribranchen har en forpligtelse til at øge bevidstheden omkring deres aktiviteter og den økologiske betydning af bæredygtigt fiskeri. Gennem informationskampagner og uddannelsesinitiativer kan fiskerne skabe forståelse for deres arbejde og det presserende behov for bevarelse af vores havmiljø.

4. Politisk Handling og Befolkningens opbakning: Det er afgørende at opnå en større politisk opbakning til initiativer, der sikrer havmiljøets helbred og støtter kystfiskerne. Borgerne bør presse på for politiske beslutninger og reguleringer, der både prioriterer miljøbeskyttelse og det bæredygtige fiskeri. Gennem en fælles indsats kan vi sikre, at havet og dets ressourcer bevares for kommende generationer.

På baggrund af den eksisterende udfordring er det helt afgørende at forstå, at løsningerne ikke er enkeltstående, men snarere en kompleks, integreret tilgang. Ved at adressere forurening, fremme bæredygtige praksisser, samt øge bevidstheden og sikre politisk handling bag, kan vi begynde at vende udviklingen og skabe en bæredygtig fremtid for både havmiljøet og kystfiskerne. Det kræver samarbejde, engagement og vedholdenhed fra alle interessenter side, for at skabe den ønskede og den nødvendige forandring.

FiskerForum.dk