Fiskerne har i årevis efterlyst en national regulerings-plan mod den meget forslugne og sultne fugl, skarven. Problemerne syntes bare at blive større og mere komplekse, som tiden går. Sultne skarver fylder simpelthen for meget, efter at have været totalfredet siden 1983, de truer nu i et stadigt stigende antal, bestanden af fisk i de danske farvande og vandløb.
Det vil Kristian Bøgsted (M) Fiskeriordfører fra Danmarksdemokraterne nu have gjort noget ved. I Fiskeritidende.dk, skriver han i et åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke (S), at tiden er inde til at tage aktion på den helt store presfaktor for danske erhvervs-fiskere og fritids-fiskere.
Kristian Bøgsted (M) kræver nu øjeblikkelig handling og effektiv regulering af skarven.
Trods utallige rapporter, der klart dokumenterer skarvens skadelige påvirkning af vores fiskebestande i kystfarvandene, synes ministeren stadig ikke at lytte. Fiskeriordføren fra Danmarksdemokraterne påpeger, at lystfiskere føler sig tvunget til at agere som levende fugleskræmsler for at beskytte smolt.
Både seks sjællandske borgmestre samt Limfjordsrådet har appelleret til ministeren for at løse det helt store problem. Kristian Bøgsted (M) opfordrer Magnus Heunicke (S) til at handle nu og udvikle en plan for skarvens regulering, idet der allerede eksisterer tilstrækkelig dokumentation for nødvendigheden af handling på den forslugne fugl.
Det er på tide at tage ansvar for havmiljøet og bevare biodiversiteten i kystfarvandene, siger fiskeriordføren Kristian Bøgsted (DD)
DFPO og DSF ønsker også en effektiv regulering
Det samme har Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) slog allerede sidste år alarm om skarvens skadelige påvirkning på fiskebestande.
De påpegede begge behovet for en landsdækkende regulering, da lokale tilladelser ikke løser problemet i større skala.
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, argumenterede for, at Naturstyrelsen bør udarbejde en koordineret plan for skarvens regulering, da det ikke er op til lokale organisationer eller fiskere at håndtere dette.
Saltvandsfiske-bestande som torsk, ålekvabbe, ål samt skrubbe er under betydeligt pres på grund af skarvens aktivitet, og antallet af skarvkolonier er stigende. Data fra DTU Aqua bekræftede det kritiske pres på fiskebestande i kystfarvande som følge af skarvens æde-aktiviteter. Både erhvervsfiskere og sportsfiskere er enige om nødvendigheden af at håndtere dette problem, da skarven udgør en stor trussel for flere fiskearter.
Formanden for DFPO understregede dengang vigtigheden af en international tilgang til at reducere skarvbestanden i Nordeuropa, da skarven ikke kun påvirker det danske kystområder. Der er behov for konkrete og koordinerede indsatser for at bevare fiskebestandene og sikre en bæredygtig fremtid for både erhvervsfiskeri og det rekreative fiskeri.
Mange venter spændt på rapporten / analysen fra seniorforsker Niels Jepsen fra DTU, der omhandler afslutningen af scanningerne af skarvkolonier og rastepladser, her sidst i 2023.
Her vil der blive analyseret på resultaterne i forhold til estimater af prædationen på torsk, skrubbe og ål, samt teste for forskelle mellem arter, størrelser og tid for mærkning. Med det meget store antal PIT-mærker allerede fundet (fra mærkede fisk) vil der blive gode beregninger af hvilke arter, størrelser og på hvilken årstid, skarvprædation er højest/risikoen for den enkelte fisk er højest.
Men vi fik allerede i maj måned i år en indikering af, hvor slemt det står til med skarven, langs de danske kyster. Det var da DTU forsker Niels Jepsen overfor Fiskeritidende.dk udtalte, »Vi kan glemme alt om et godt kystfiskeri med den nuværende bestand af skarver«.
Du kan læse artiklen i FiskerForum.dk her
Se video fra facebook omkring i tusindevis af skarv der holder til ved Gilleleje – ikke så underligt at de kystnære småfisk og yngel forsvinder. (se videoen klik her)
