Med sommerens komme, går der – Desperate Housewives – i den for den sortmundet kutling, som kan gyde op til seks gange på en sæson.
Under vandet er de traditionelle kønsroller fuldstændigt byttet om, her er det hunnerne der er sprængfyldt af lyst til hannerne. Så når sommervarmen kommer er det hunnerne det tager initiativet.
Det viser undersøgelser som har stået på et år, skriver det norske Forskning.no. Undersøgelsen var af en af den lille fiskeart kaldet kutling. Den lille brune fingerlange fisk, som har maven fyldt med æg, leder efter faren til sit kommende afkom. Den har travlt, da en kutlings liv kun vare et år.
Naturstyrelsen skriver på deres hjemmeside at der i de senere år er observeret massiv vækst i forekomsten af sortmundet kutling i de danske farvande. Det vides endnu ikke hvad konsekvenserne vil være på sigt, men det er særdeles sandsynligt at en så voldsom vækst i bestanden af en introduceret art, vil få stor økologisk betydning. Det kan få en negativ indvirkning på hjemmehørende bestande af bl.a. skrubber, ål og rejer i Østersøen samt ørredbestande i de danske åer.
Omvendt skriver Forskning.no, at den lille kutling alt andet er en ligegyldig fisk og at den i højere grad fortjener opmærksomhed, da den er med i fødekæden og dermed er en af de vigtigste fødekilde for de unge kyst torsk, som i øjeblikket er for stærkt aftagende.
Under alle omstændigheder reproducerer den sig hurtigt og undersøgelser viser at det især er i løbet af foråret og sommeren dramaet foregår. Her dør flere og flere af de potentielle fædre sidst på foråret, mens hunnerne nu er fulde af modne æg, så på det tidspunkt haster det med af få dem lagt og få dem befrugtet. Snart er hunnerne i stort flertal og parringsdesperationen stiger. Nu skal hannen findes til æggene inden det er for sent.
At finde faderen / hannen har et andet vigtigt perspektiv for den sortmundet kutling, da det her er hannen der passer æggene indtil disse er klækket. Imens svømmer hunnerne rundt sammen med deres veninder og nyder livet.
Man havde i undersøgelsen, lejlighed til at studere at en han kutling, på et tidspunkt var omgivet af hele 26 parringsvillige kutling hunner, der alle lystne kredsede om hannen og gjorde sig indbydende og lækre for ham.
Forskning viser, at kønsrollerne er byttet helt om, når de små fisk skal til at reproducere sig. Hunnerne småskændes og byder sig til overfor alt der bare ligner en han og de siger næsten aldrig nej. Det gør derimod hannerne, på dette tidspunkt i deres liv syntes de meget uinteresseret i alt der hedder hunner og sex.
Kilde: Forskning.no og Naturstyrelsen
FiskerForum.com