I et indlæg i Avisen Danmark, rækker direktør Kenn Skau Fischer fra Danmarks fiskeriforening (DFPO) hånden ud mod Danmarks Naturfredningsforening og inviterer til en kop kaffe og dialog omkring blandt andet Bælthavet.
Det sker efter en noget uforsonlig tone fra direktør i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Lars Midtiby i et indlæg i Avisen Danmark, »Debat: Trawlfrit område hjælper flertallet af fiskere i Bælthavet.«, tordner mod ophævelsen af trawlforbuddet i Bælthavet.
Heri påpeger Lars Midtiby DN, at det er et svigt af det flertal af fiskere i Bælthavet, der slet ikke bruger de bundslæbende fiskeredskaber, der ødelægger havbunden og den natur, der er grundlaget for sunde fiskebestande,. Fiskere der i stedet fanger deres fisk med skånsomme fiskeredskaber som garn, ruser og bundgarn, der ikke påvirker havbunden.
På den baggrund henleder Kenn Skau Fischer DFPO opmærksomheden på:
- Ekspert Jens Kjerulf fra DTU Aqua, sagde for kun nogle uger siden, sådan her til TV Syd direkte adspurgt om trawlforbuddet i Bælthavet: »Lidt mere forsigtigt vil jeg stadig vurdere, at det er begrænset, hvor stor skade trawling, snurrevod og muslingeskrab gør«.
- Specifikt i forhold til muslingefiskeriet konstaterede Kjerulf samtidig: »Muslingeskrab har selvfølgelig en effekt på havbunden i øjeblikket og måneder efter, og man kan anlægge det synspunkt, at enhver skade er skidt. Men det er også rigtigt, at i præcis de miljøer og i det omfang, muslingefiskeriet foregår, gør det ikke den store forskel«.
- Tidligere har forskerne fra DTU Aqua også slået fast, at der er få studier, der viser, at et trawlforbud giver flere fisk i havet. Og specifikt i forhold til Bælthavet, slår de fast, at de ikke forventer at, det kommer til sikre flere fisk i vandet. Derfor kommer et trawlforbud – uanset om man fisker med garn, trawl eller noget helt tredje – ikke til at forbedre torskebestanden eller gavne fiskeriet.
- Direktøren fra DFPO slår samtidig fast, at det også vigtigt at huske på, at der kun foregår fiskeri i 10 til 20 procent af Bælthavet. 80 procent og dermed langt størstedelen af Bælthavet, er i dag friholt for fiskeri. Langt størstedelen af det danske hav er i øvrigt friholdt for fiskeri med trawl, da fiskeriet ifølge DTU Aquas opgørelser kun foregår på knap en tredjedel af det danske hav.
Så Direktør Lars Midtiby DN’s bemærkninger om, at flertallet af fiskere i Bælthavet ville med et trawlfrit havområde få en uforstyrret havbund med en stærkere hav-natur og sundere fiskebestande at fiske og leve af i fremtiden. Et trawlfrit område er ikke en afvikling af fiskeriet i Bælthavet, som nogle påstår. Tværtimod. Et trawlfrit område vil hjælpe til en udvikling af det skånsomme og bæredygtige fiskeri, der allerede fylder mest i Bælthavet, understreger Lars Midtiby DN. Dette modsiges direkte af Kenn Skau Fischer DFPO, der omvendt mener, at de menneskelige konsekvenser ved et trawlforbud, kommer til at ramme rigtige mange mennesker. Helt konkret kommer det til at koste de 40 ansatte hos Wittrup Seafood deres arbejde. Og dernæst kommer de fiskere, som fisker i området også i klemme ligesom grundlaget for at holde liv i havnene, isværker og fiskehandlere med lokal fanget fisk sættes under et gevaldigt pres. Så det har helt afgjort en konsekvens, understreger Kenn Skau Fischer i sit modsvar (kan læses her) til debatindlægget fra Lars Midtiby DN i Avisen Danmark.
Debat-indlægget sluttes af med en opfordring til direktøren Lars Midtiby fra DN og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab over en kop kaffe, kan få afsøgt, om der kan findes en løsning på spørgsmålet om Bælthavet og dets fiskeri og metoder. Selv er Kenn Skau Fischer optimistisk, da både DFPO og DN tidligere har haft gode erfaringer med at samarbejde.
