ICES lægger op til en, i fiskersprog rimelig og fornuftig tobiskvote for 2023, hvor der i alt må fanges omkring 200.000 tons mod sidste års omkring 70.000 tons
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) er klar med anbefalinger for tobisfiskeriet i 2023.
Anbefalinger for tobisfiskeriet 2023 – omkring 200.000 tons
- Område 1: 120.428 tons
- Område 2: 40.998 tons
- Område 3: 30.570 tons, hvoraf EU typisk tager 8 procent = ca. 2.500 tons
- Område 4: 35.020 tons
- Område 6 (Kattegat): 140 tons i 2023 og 2024
Anbefalingerne for tobisfiskeriet 2022 – omkring 70.000 tons
- Område 1r: 5.170 tons.
- Område 2r: 55.345 tons
- Område 3r: 4.432 tons.
- Område 4: 5.363 tons.
Sammenligner man med anbefalingerne for 2022 herover, så er der tale om en klar forbedring i 2023.
- Område 1, som er det vigtigste tobisområde for dansk fiskeri, er der udsigt til kvotestigninger, hvis EU-Kommissionen altså vælger at følger anbefalingerne. Hvor der i 2022 blev anbefalet en 0-kvote, lyder ICES’s råd i år på 120.428 tons tobis.
- Biolog ved Danmarks Fiskeriforening DFPO, Henrik S. Lund ser en klar forbedring. »Tobisbestanden har det rigtig fint, og den nye rådgivning ser derfor også fornuftig ud. Efter en række år hvor rådgivning har skuffet og på ingen måde afspejlet det, som fiskerne oplever til søs, så er det her et skridt i den rigtige retning,« siger biologen fra DFPO.
- Område 2, der ligger langs den jyske vestkyst og op til Skagen, lyder anbefalingen på 40.998 tons.
- Område 3, som hovedsageligt er norsk farvand, og hvor der kun er et meget lille område, hvor danske fiskere kan fiske, anbefaler ICES en tobiskvote på 30.570 tons, hvoraf 2500 tons forventes afsat til de danske fiskere.
- Område 4, ved den britiske kyst lyder anbefalingen på 35.020 tons.
- Område 6 (Kattegat) 14+
Nu venter fiskerne spændt på den endelige udmelding om tobiskvoten i 2023, der ventes at blive udmeldt af EU-Kommissionen sidst i marts måned 2023. Lige inden sæsonstart den 1. april 2023.