Så enkelt formuleres det af danske fiskere, når vi taler om en af fiskeriets helt store presfaktorer – nemlig skarven. Denne forhistoriske fugl lever udelukkende af fisk og æder hver dag mellem 400 og 500 gram fisk. Det gør fuglen til den største »fisker« uden kvote i visse kystområder.
I podcast24.dk’s udsendelsen »Genstart« har Sebastian Klein taget dette emne op om fuglen, som danske fiskere betegner som »den store grimme glubske fugl«. Han mener i programmet, at fuglen uberettiget bliver anklaget for at æde alle vores fisk.
Skarven har siden 1981 kunnet dække sig ind under EU’s fuglebeskyttelse-direktiv, hvori skarven betragtes som truet.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri’s biolog deler ikke helt Sebastian Klein’s holdning her, for som hun fremhæver i et partsindlæg i flere medier den 3. januar 2023, i Avisen Danmark, Århus Stifttidende og Fyns Amtsavis mfl. så bør man finde en balance mellem skarven på den ene side og fiskerne på den anden. De er ikke hinandens modsætninger.
En holdning som FSK-biologen ofte støder på, når hun taler med kystfiskerne, der næsten alle enstemmigt siger, at de aldrig har sagt de ikke vil dele fiskeriet med skarven. »Men som det er i dag,« siger biologen, »så spiser skarverne en alt for stor en del af vores fælles fiske-bestande, til at kystfiskernes økonomi kan holde til det. For i dag er skarverne mange og fiskene få.«
Selv pointerer FSK biologen, at den nye SVM-regering’s minister for miljø Magnus Heunicke (S) og ministeren for fiskeriet Jacob Jensen (V), straks bør tage fat på problemet og løse konflikten omkring skarven og fiskerne.
Hun ser det som et kæmpe svigt hvis ikke der gøres noget snart – både overfor fiskerne, men også overfor den grønne omstilling. Der skal skaffes mere viden om hvordan man rammer den rette balance og så skal alle parter være villige til at arbejde sammen om en reel forvaltning af skarven. Det gælder både politikere, organisationer, forvaltere og fiskere.
FiskerForum.dk er enige et langt stykke hen ad vejen, men at udskille nogle få kystfiskere, som dem der rammes hårdest, er at skyde over mål – for alle fiskere, der færdes i og omkring de danske farvande, mærker til skarvens glubske appetit. Derfor er reguleringen af skarven ikke kun for de få fiskere, men for alle der færdes i fiskeriet på den ene eller anden måde.
Danske fiskere følger reglerne og fisker som anvist af myndighederne og efter ICES og EU Kommissionen’s forudbestemte kvoter. Der fiskes bæredygtigt og skånsomt, også af de trawlere der nu fortsat kan fiske i Bælthavet, hvor de fisker 10 procent af havbunden, fortrinsvis på sand og grusbund, uden ødelæggelse af hverken biodiversitet eller havmiljøet. Så betragt for fremtiden danske fiskere som én enhed og ud-skam ikke nogen fremfor andre. Alle fiskere har en fælles interesse i, at beskytte vores havmiljø og vores biodiversitet samt sørge for at tilrette fiskeriet, så aftrykket på naturen bliver så minimalt som muligt.
Så den grønne omstilling af erhvervet omfatter alle fiskere og de bør selvfølgelig behandles ens.
Men skarv-problematikken er presserende og der skal snarest handles på de mange advarsler, som fiskerne nu igennem adskillige år, har sendt af sted til myndigheder og politikkere, uden det har gjort det store indtryk eller forskel. Det er ved at være sidste udkald, som FSK-biologen så ganske rigtigt skriver til slut.