Gamle sildeben og silderester kaster nyt lys over sildefiskeriet i Østersøen. Sild var en vigtig handelsvare også i Middelalderen, (år 1000-1536) men nu viser nye fund, at sildeeventyret formentlig startede 400 år tidligere end hidtil antaget, nemlig i Vikingetiden (år 800 – 1050).
Gennem historien har fiskeriet efter silde skabt store formuer langs hele Norges kyst. Men det har været endnu vigtigere i Sverige og Danmark samt omkring hele Østersøen.
Handel med det, der er kendt som havets sølv, strækker sig helt tilbage til middelalderen. Faktisk endnu længere, viser en ny undersøgelse, der daterer handelen med sild i Østersøen helt tilbage til vikingetiden i det 8. århundrede.
Tidligere troede historikerne, at den omfattende sildehandel først startede omkring år 1200.
Forsker Lane Atmore ved Institut for Biovidenskab ved Universitetet i Oslo, siger at undersøgelser viser, at denne handel allerede eksisterede omkring år 800, altså 400 år tidligere.
Hun er en af forskerne bag en ny undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS. Den viser, at knogler fra sild fanget mellem Sverige og Danmark er fundet så langt østpå som til Truso i det nuværende Polen. Truso er kendt som et vigtigt handelssted for vikingerne.
»Den genetiske signatur af disse knogler viser, at fisken er tilpasset et højere saltindhold i vandet, end man finder så langt inde i Østersøen. Det betyder, at de bliver fisket rundt om Kattegat og derefter transporteret ud i Østersøen,« siger Atmore.
Det lave saltindhold i Østersøen betyder, at sild fra Kattegatbestanden får store problemer med at tilpasse sig farvandet længere mod øst.
»Fisk, der er tilpasset de høje saltniveauer, er aldrig blevet fundet så langt ind i Østersøen,« siger Atmore.
Sild er svær at handle med
Hendes forskerkollega, Bastiaan Star, har tidligere undersøgt torskehandlen i samme område.
»Vi har set, at torsk fundet i handelsbyen Hedeby i dagens Tyskland har rejst hele vejen fra Nordnorge. Den nye undersøgelse viser, at det ikke kun var torsk, der blev handlet, men også sild, en fisk, der teknologisk er meget mere krævende at handle med,« siger Star.
Sild er en meget federe fisk end torsk. Det er derfor meget sværere at opbevare og handle med, hvis man ikke har den nødvendige teknologi.
»Det går meget hurtigt dårligt, hvis man ikke salter eller ryger det. Du skal have adgang til en masse salt og træ for at kunne forarbejde det og transportere det, du har brug for omfattende handelsnetværk, og du skal fange nok fisk til at det er investeringen værd,« forklarer Atmore.
Star siger, at han mener, at fisk blev handlet over større afstande end hidtil antaget. Forskerne kan nu datere dette, fordi disse sildeknogler med sikkerhed er blevet dateret til at være fra mellem år 800 og 850.
»Vi kan ikke bevise, at det var vikingerne, der transporterede silden fra et sted til et andet, men nu har vi sildeben fra et sted, hvor vi ved, at vikingerne handlede,« siger Atmore.
Biologi og arkæologi går hånd i hånd
Både Atmore og Star er biologer og i denne undersøgelse har de arbejdet tæt sammen med arkæologer. En af dem er professor James H. Barrett ved NTNU Science Museum.
»Sildeindustrien i Østersøen stod for et af de vigtigste erhverv i middelalderens Europa,« siger Barrett og fortsætter at forskerne, ved at studere genetikken for både arkæologiske og moderne sildeknogler, har opdaget de tidligste kendte beviser for væksten i handelen med sild over store afstande. – Fra det salte vand i den vestlige Østersø til vikingetiden handels-station i Truso i det nordøstlige Polen.
Undersøgelsen viser også, hvad der er sket med sildebestandene i nyere tid.
»De økonomiske og politiske effekter af sildeindustrien er godt kortlagt, men de økologiske konsekvenser har været meget diskuteret,« siger Barrett.
Forårsgydere og efterårsgydere
De forskellige bestande af sild gyder forskellige steder. Sådan er de blevet tilpasset forskellige niveauer af saltholdighed i vandet. Men de gyder også på forskellige tidspunkter.
Det forklarer den norske forsker Atmore, »Der er to hovedbestande af Atlanterhavs-silden. Den ene gyder om foråret og den anden gyder om efteråret. Da de gyder i forskellige områder og på forskellige tidspunkter, er der ikke meget krydsning mellem bestandene. Derfor er de genetisk forskellige fra hinanden.«
Med moderne teknologi og med lange og tålmodige måneder i laboratoriet er hun i stand til at se, hvor hver enkelt fisk kommer fra, og hvordan bestande vokser og skrumper. Og de kan se, hvordan dette påvirkes af fiskeindustrien.
»Tidligt, fra omkring år 800, ser vi mest efterårsgydende sild fra bestanden i den vestlige del af Østersøen i disse arkæologiske fund. Det var denne bestand, der var målet for det berømte fiskeri omkring 1200,« siger Atmore.
Kollapsede for 100 år siden – Senere har det været det modsatte
»I nyere tid er forårsgyderne blevet fisket, og denne bestand kollapsede tilbage i 1920’erne. I Østersøen i dag er 90 procent forårsgydere i det kommercielle fiskeri,« fortæller Atmore og tilføjer, at det ikke er sådan, at efterårsgyderne er helt væk fra Østersøen, men de er ikke længere interessante i kommerciel sammenhæng. De er der stadig, men ikke i samme antal som før,« siger Star.
Han er ikke i tvivl om, at fiskeindustrien har haft stor negativ indflydelse på sildebestandene.
»Der er et fast mønster af overfiskeri, der har fundet sted gennem århundreder,« siger Star og fortsætter, »vores resultater giver nye og overbevisende metoder til at teste den arkæologiske hypotese om, at menneskets indflydelse på rige fiskebestande i Europa startede allerede i middelalderen. Og at forskellige sildebestande blev udnyttet løbende over tid,« siger Barrett.
Det betyder også, at økologien i Østersøen er under forandring. Den stærkt reducerede bestand af efterårs-gydere gyder andre steder og på andre tidspunkter.
»De er også større end forårs-gyderne og spiser lidt anderledes føde. Når bestanden af efterårs-gydere reduceres kraftigt, vil økologien ændre sig,« siger Atmore og tilføjer at Østersøen er et meget mere lukket hav sammenlignet med Nordsøen. Nogle af konsekvenserne af menneskelig aktivitet og klima forstærkes i så lille et system.
