Ved at anvende et farvestof håber Fiskeplejen, at det bliver muligt at mærke skrubbeyngel i stort tal og mere effektivt end i dag, inden fiskene udsættes i Limfjorden. Det vil give bedre mulighed for at undersøge effekten af udsætningerne.
Det skriver DTUs Fiskepleje i et nyhedsbrev
Fiskeplejen har siden 1993 udsat skrubbeyngel i Limfjorden for at ophjælpe skrubbebestanden. Udover én større vurdering af effekten af udsætningerne fra 1993 til 2004, så ved Fiskepleje ganske enkelt ikke ret meget om effekten af disse udsætninger og om de bidrager positivt til det lokale fiskeri.
For at evaluere effektiviteten af skrubbeudsætningerne er man nødt til at mærke ynglen, inden den udsættes, så man kan se, at fisken stammer fra udsætning, hvis man fanger den senere. DTU Aqua arbejder for tiden med at finde en god og billig måde at mærke de små fisk på.
Tidligere har Fiskeplejen mærket skrubber og pighvarrer med t-bar-mærker, hvilket er en fin mærkningsmetode på større fisk, fordi det er nemt at se det tynde, aflange og oftest farvestrålende mærke. Men for at anvende t-bar-mærker på skrubber og pighvarrer skal ynglen være mindst 10-12 cm lange. Det svarer til, at fiskene er omkring 1 år gamle, hvilket betyder, at de skal passes og plejes dobbelt så lang tid hos opdrætteren, end man egentlig behøver for at kunne udsætte dem, og det vil gøre de marine udsætninger dyrere. Derudover er det tidskrævende at mærke hver enkelt fisk – det kræver typisk mange dage og adskillige personer til at udføre opgaven. Mærkning med farvestoffet alizarin complexone (ALC) er derimod billigere og kan udføres på 24 timer af en enkelt person.
Mærkning med alizarin complexone
Mærkning med farvestoffet ALC er en hurtig og nem måde at mærke mange fisk på én gang. Metoden er især anvendelige på små fisk samt fiskeæg og -larver, der endnu ikke er store nok til at blive mærket med fysiske fiskemærker.
Når fiskene nedsænkes i et vandkar med ALC, aflejres der en synlig fluorescerende (lysende) ring i fiskens øresten. Man kan ikke umiddelbart se på fiskene, at de er mærket, men den synlige ring af ALC kan ses på ørestenen under mikroskop og gør det muligt at adskille udsatte og vilde fisk fra hinanden.
I den rette dosis er mærkningen ufarlig for fiskene og påvirker ikke kvaliteten af fiskekødet som fødevare.