Søfartsstyrelsen har iværksat et arbejde og en høring omkring Danmarks nye havplan, med hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fra 2016, der følger EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-lande til at udarbejde en havplan.
Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Hvis formål det er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag.
Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone (EEZ).
»Tænketanken Hav« har her senest i Altinget.dk (debat) med direktør Liselotte Hohwy Stokholm været ude med at, havets økosystemer og miljøtilstand skal beskyttes.
Deres høringssvar omkring deres udlægning af en havplan, har fortsat fokus på tre strategiske områder:
- Anvendelse – Hvordan havet kan bruges på en mere bæredygtig måde af os mennesker
- Forurening – Hvordan vi fjerner tilførslen af forurening i havet
- Genopretning – Hvad der skal til, for at naturen i havet igen kan komme på fode
Grundet den store kamp om pladsen på bølgerne, mener »Tænketanken Hav«, at man i højere grad også bør tage stilling til, hvilke aktiviteter der kan eksistere side om side i de samme havarealer, uden at de forringer havmiljøet. Direktøren for Tænketanken spørger retorisk i debatindlægget, »Hvordan sikrer man eksempelvis, at det er muligt at fiske miljøvenligt eller dyrke tang i områder mellem havvindmøllerne?«
Situationen er alvorlig for fiskerne
For med den socialdemokratiske Regerings ambition om at ti-doble kapaciteten af havvind i Nordsøen, med 10.000 havvindmøller, svarende til 150 gigawatt og nu også Østersøen, der inden for en overskuelig fremtid, skal have syvdoblet deres havvind med ca. 1000 havvindmøller svarende til over 20 gigawatt, bliver der trængsel og kamp om pladsen på de blå bølger.
