Det er Esbjerg Havn det drejer sig om, der med krigen i Ukraine nu skal være i stand til at modtage markant flere NATO-styrker og materiel på langt kortere tid. Derfor står Havnen i Esbjerg overfor en større udbygning.
Samtidig er det en historisk aftale der nu underskrevet, med en forventet anlægspris på rundt 500 mio kroner, vil det også smitte positivt af på beskæftigelsen, hvor det på kort sigt kan give op til flere tusinde arbejdspladser på Havnen.
Det var således første skridt på vejen, da forsvarsministeren Morten Bødskov (S) mandag underskrev en aftale med en række partnere om at udbygge Esbjerg Havn, som NATO-havn.
Aftalen sikrer et lynhurtigt og rask tempo på udvidelsen af Havnen og i den anledning havde Forsvarsministeren taget miljøminister Lea Wermelin (S) med, der undervejs kunne berolige de fremmødte og pressen med, at det ikke vil gå ud over miljøet, trods det hastige tempo (sikkert belært af sagen fra Lynetteholmen). »Det skal man ikke være bange for,« kom det beroligende fra Wermelin, under det efterfølgende pressemøde. Så selvom Esbjerg Havn ligger tæt på Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og Natura 2000-områder samt andre sårbare havmiljøer, kunne selvsamme Miljøminister fortælle, at man vil gøre sit yderste i ministeriet for at give en sikker og ikke mindst hurtig miljø-godkendelse samt VVM-redegørelsen af projektet.
Projekter, som normalt har en langt længere sagsbehandlingstid igennem forvaltningen vil ifølge Wermelin (S), få ekstraordinær opmærksomhed i forløbet, så behandlingen forkortes.
»Vi kommer til at sætte os yderst på sædet for at gøre det her hurtigt, men også helt sikkert, for det er noget, vi tager meget alvorligt. Heldigvis har Esbjerg Havn også selv gode erfaringer med at få godkendelser og redegørelser i hus, så jeg er helt tryg ved det,« forklarede Lea Wermelin videre.
Som formand for Esbjerg Havn, kunne Søren Gade fortælle, at med underskriften af koordinationsaftalen om udbygning og udvidelse af Havnen, til vands og til lands, så omfatter det også at sejlrenden uddybes og at jernbanen forlænges samt at store arealer yderligere skal befæstes.
»Der er jo en dobbeltgevinst i det her. Med aftalen kan vi både hjælpe USA og Nato, men vi kan også sikre, at vi kan levere på vores mål om at udskibe endnu mere havvind fra Esbjerg i fremtiden,« understregede Søren Gade videre.