Misforstået og helt forfejlede kvælstof-modeller, »kreativ bogføring« og ensidige »one size fits all«-beregninger står i vejen for, at vi kan få forbedret det danske vandmiljø, skriver Marie Østergaard fra Landbrug og Fødevarer i en artikel på Altiget.dk
Man har, som seniorkonsulenten fra Landbrug og Fødevarer så ganske rigtigt skriver, fornemmelsen af at beregningerne omskrives til resultater, som nogen har besluttet på forhånd. »Det faglige grundlag er altså i de tilfælde slet ikke et fagligt grundlag, men istedet en politisk beslutning, forklædt som faglighed, hvilket ingen absolut kan være tjent med,« understreger konsulenten.
»Sidste generation af vandplaner giver istedet et enormt pres på landbrugsdriften,« forklarer Marie Østergaard videre i sin artikel. Der på baggrund af de sidste høringssvar inden deadline, vidner om at heller ikke disse, vil gøre en væsentlig forskel for vandmiljøet.
Under Altingets Debat-indlæg skriver hun videre, at kvælstofudledningen fra Danmark skal reduceres. Det er ikke bare et afgørende kardinalpunkt i vandplanerne, men faktisk dét eneste punkt i vandplanerne – dette til trods for, at der burde sættes ind på en helt række forskellige fronter, hvis man virkelig vil vandmiljøet det bedste og forbedringerne skal have en vis varighed.
»Fra myndighedsside har man fravalgt at sikre sig, at udledningen reduceres på en måde, så miljøeffekten maksimeres. Så endnu en gang ser man vandplaner med et fagligt grundlag, der fejler fuldstændigt,» siger Marie Østergaard.
»Igen vælger myndighederne at sætte kikkerten for det blinde øje. Det er algevækst og vandets klarhed, der alene afgør kvælstofmålene, og derfor,« syntes Marie Østergaard fra Landbrug og Fødevarer, »at det er helt uacceptabelt, at modellerne ikke kan beregne netop disse faktorer.«
Derfor syntes seniorkonsulenten fra Landbrug og Fødevarer, at det er højst besynderligt, at de rådgivere, hvis modeller ikke rækker, ikke aktivt selv tager stilling til, hvad der burde ændres. Men i sidste ende er det et myndighedsansvar at sikre sig, at det faglige grundlag er tilstrækkeligt – og her står det altså tydeligt i modelrapporterne, at det er det ikke.«
Det er, som Marie Østergaard videre skriver, »et kæmpe problem, for samtidig med at vi skal passe på vores vandmiljø, så har vi også brug for at producere fødevarer. Til os selv og til en hastigt stigende verdensbefolkning. Det er altså afgørende, at vi kan bibeholde og udvikle den effektive, danske landbrugsproduktion.«
Fiskeriet rammes hårdt med en ensidig vandplan
For tilførslen af næringsstoffer fra land, er så langt fra den eneste presfaktor der eksisterer.
- Der kan også være frigivelse af aflejrede næringsstoffer fra en mudderbund, resultatet af mange års udledning af urenset spildevand i fjorden.
- Det kan være forsvundet ålegræs
- Det kan være opfiskede sten-rev fra havbunden
- Det kan være påvirkning fra skadelig kemi
- Det kan være klimaforandringerne og meget andet..
Der er mange typer påvirkning af havmiljøet, der fortsætter længe efter, at selve presfaktoren er fjernet. Derfor er det alvorligt, når man så ensidigt har valgt at tage udgangspunkt i én presfaktor – nemlig kvælstof fra landbruget.
Du kan læse hele indlægget i Altiget.dk Debat her
Marie Østergaard pointerer selv vigtigheden af og det helt afgørende i, at få udført lokale analyser, som kan påvise, hvilke udfordringer der er de vigtigste i de enkelte vandområder, og hvordan de bedst løses – i stedet for vandplanernes »one size fits all«-beregninger, der med et meget ensidigt fokus, kun kigger på kvælstofreduktioner.