Så hårdt kan situationen ridses op og især efter man i weekenden kunne læse, at Danmark indtager en pinlig bundplacering, når det drejer sig om at hjælpe erhverv og private igennem den tårnhøje inflation, med skyhøje brændstofpriser, der hærger Europa i øjeblikket.
Det er meget alvorligt – Dansk fiskeri synger på sidste vers – og ret forstemmende, så forekommer det, at den social-demokratiske regering ikke har tænkt sig at gøre noget som helst, nemlig at redde hvad reddes kan. Alt dette står i skærende kontrast til den Socialdemokratiske Regerings velvillighed når det drejede sig om Corrona-støtte, nærmest til alt og alle. Situationens økonomiske alvor, er ikke blevet mindre af, at vi taler om højeste inflation og prisstigninger i mange år.
Det er ellers et dansk fiskeri, som nyder stor international anerkendelse og som i Danmarks Fiskeriforenings vision for fremtidens fiskeri, nævnes som ét i gennem århundrede stolt erhverv, der altid har været en yderst vigtig del af dansk økonomi, kultur og historie.
Små og store fartøjer langs de danske kyster bidrager til kæmpestore eksportindtægter og i tusindvis af arbejdspladser. Særligt i Nord- og Vestjylland er fiskeriet selve livsnerven i mange lokalsamfund, og fiskeriet bidrager til et Danmark i bedre balance. Fiskeriet er vigtigt for Danmark, og derfor bør det også være en del af fremtiden.
Fiskeriet står for fald
Men trods de flotte ord og moralsk støtte fra mange sider, så kan den sidste danske fiskefilet, snart være historie, når fiskeriet bukker under – ikke pga. miljøorganisationernes urigtige og usande påstande om overfiskeri og ødelæggelse af havmiljøet. Heller ikke pga. Regeringens mange bureaukratiske love og forordningerne eller kvælende kontrol-formynderi. Ej heller er det udefra kommende konkurence der nu truer fiskerne, nej det er ganske enkelt brændstofprisernes himmelflugt, der de seneste måneder, har lagt flere og flere fiskefartøjer til kaj. Det kan simpelthen ikke betale sig at fiske længere.
Men det går nok over igen
Nej – det går ikke over og det er lige nu og her, der skal gøres noget. Fiskerne får kun velmenende ord og mundtlig støtte – det kan man som bekendt ikke leve af – man har ikke udsigt til økonomisk støtte eller tilskud til at ride krisen af med. Istedet truer man nu med yderligere beskatning (Co2-afgift) fra Regeringens side, til et erhverv der hørligt gisper efter vejret og som indenfor kort tid må kaste håndklædet i ringen.
Andre lande forstå at støtte deres nødlidende fiskerierhverv, for at redde industrien og følgeerhvervene omkring fiskeriet, der er så afgørende for »Vandkants Danmark«. Men ikke her – Nej, her må de klare sig selv og hvad der ikke kan stå selv – må falde.
Sådan omtrent kan man forstå på erhvervets egen minister Rasmus Prehn (S), der ellers med flotte ord, siger at erhvervet må omstille sig og det er nye tider, og forandringen er uundgåelig.
Men sådanne ord hjælper ikke i denne situation
Særligt ikke for den vestjyske fiskeskipper Jan Mathiesen med RI 433 »Emmalie«, der har lagt sin nye trawler og flyshooter til kajs, da brændstof-prisen den 3. juni i år rundede 8,00 kroner for en liter diesel. »Det hænger simpelthen ikke sammen længere,« fortæller fiskeren, der kort fortæller at prisen på diesel nu har rundet 9,16 pr. liter forleden og der ingen udsigt er til at det vender foreløbigt. »Alt er steget og inflationen gør det ikke meget bedre,« fortæller den Vestjyske skipper, der som sit drømmescenarie der nu istedet har et billedet af sin egen båd, med et stor skilt tværs henover, hvorpå der står SOLGT.
Der er mange penge på spil og fiskeren fra Hvide Sande har bare ét ønske og det er at det snart må gå op for folk og gerne også nogle politikere, at vi virkelig taler om »SIDSTE UDKALD« – for når først dansk fiskeries nyeste og mest moderne trawlere må lægge til kaj – så skal der ikke gå mange måneder, før fiskeriet istedet for nutid nu pludseligt er blevet fortid og gået ind i en tid hvor der desværre ingen vej er tilbage, til et rentabelt og bæredygtigt fiskeri. Ingen dansk fiskefilet til jul og ingen danske nytårstorsk – men nok istedet importerede fisk fra udlandet, der både har et større Co2-aftryk, men også en længere opbevaringstid inden den når middagstallerkerne på de danske middagsborde.
Så velbekomme til det kære hr. minister, når fiskeriet må lukke og slukke, fordi en Socialdemokratisk Regering kan glæde sig over, at Danmark er blandt de europæiske lande, der har hjulpet mindst i den nuværende situation – Hvem lukker og slukker..