De færøske partrawlere der for tiden henter sej, har alle haft et fornuftigt fiskeri af den populære stime-fisk.
I Tórshavn landede partrawlerne Jaspis og Ametyst en last på 125 tons, hvoraf det meste var sej. De har haft et fint fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
I Runavík landede partrawlerne Heykur og Falkur deres fangst på 120 tons fisk, hvoraf den overvejende del som de landede var sej, som de havde haft et godt fiskeri af. Staks efter landingen blev kurs og fart igen sat til fiskefeltet rundt Færøerne. Tilsvarende landede de færøske partrawlere Stelkur og Bakur en last på 150 tons fisk, overvejende sej, som de har haft et rigtigt fint fiskeri af og som de nu igen er taget ud for at fiske endnu flere af.