Den største irske fiskerihavn Killybegs har været vidne til et højst usædvanligt og meget bizart optrin, da det topmoderne og højteknologisk danske pelagisk fiskefartøj »Ruth«, med lasten fuld af blåhvilling til konsum, blev afvist og istedet måtte sejle sin last af fisk til en anden havn, efter krav fra de irske myndigheder SFPA (Sea-Fisheries Protection Autohority).
De irske SFPA myndigheder krævede at fangsten af blåhvilling, ikke som man plejede at gøre, at lande fisken til det på kajen stående vejeanlæg, men istedet skulle om-laste, så fisken kunne vejes manuelt over en brovægt på kajen.
SFPA (Sea-Fisheries Protection Autohority) – er en irsk myndighed der sikre overholdelsen af reglerne og understøtte bæredygtigheden i irsk havfiskeri- og skaldyrssektor på en retfærdig og gennemsigtig måde. De havde ændret reglerne den 6. marts i år. Så man pludseligt stod i denne for mange helt uforståelige situation. For den danske trawler Ruth havde ellers til hensigt at lande sin last af blåhvilling til Killybegs-forarbejdningsvirksomhed Sean Ward Fish Ltd, men SFPA’s stod fast på sin afvisning og krævede at fangsten, efter reglerne af 6. marts i år, skulle landes via det forældede brovægtssystem på kajen. Havde den danske trawler Ruth indvilget i dette, ville fisken efter en sådan om-lastning, kun være egnet til fiskemel, hvilket ville have resulteret i en langt mindre afregning til rederiet Ruth.
Den dansk-registrerede trawler Ruth, valgte istedet at sejle fra Killybegs igen, hvor de tog fangsten af blåhvilling med, til losning og forarbejdning andet steds.
Taberen i dette spil, om fortolkning af de irske regler, er Havnen i Killybegs samt Sean Ward Fish Ltd. , der ellers har været en aktiv og førende forarbejdningsindustri på havnen, men som efter afsejlingen af den danske trawler Ruth, kunne lukke produktionen ned for dagen og sende medarbejderne hjem.
»I dag har været en ekstrem mørk dag for den irske fiskeriindustri, da vi så det danske fartøj Ruth forlade Killybegs Havn, fuldt lastet med blåhvilling, efter at have undladt at lande sin fangst til Sean Ward Fish Ltd., på trods af hektiske og intense forhandlinger med myndighederne, for at få bragt lidt sund fornuft ind i denne tåbelige regel, så fisken kunne landes hos Sean Ward Fish,» forklarede den adm. direktør Brendan Byrne for Irish Fish Processors and Exporters Association, og kommenterede, at der er et simpelt spørgsmål om paritet / ligestilling med andre EU-lande, der er på spil her.
»Alle andre medlemslande kan veje fisk på et fuldstændigt identisk vejesystem, som vi har her – det er samme model med de samme certificeringer. Men vi har alligevel ikke denne mulighed – vi er udsat for en urimelig forskelsbehandling af disse regler, der både syntes at være helt urimelige eller fuldstændigt overfortolket, « siger han.
»Det danske fartøj Ruth fik ikke mulighed for at bruge det normale vejesystem hos virksomheden, istedet skulle de benytte det gamle brovægtssystem. Men en fangst af blåhvilling, som er særligt udsat for skader og dermed kvalitetstab ved en omlæsning, uden ordentlig adskillelse af fisk og vand, ville i sin konsekvens betyde en ringere kvalitet af fisken, så den ikke kunne bruges til konsum, men istedet kun til fiskemels-produktion.
Denne helt bizarre og for mange ulykkelige situation er opstået på grund af en ændring af SFPA-regler den 6. marts i år. Irland opererer i øjeblikket under en midlertidig eller betinget kontrolplan indtil den 30. april i år. Siden april 2021 har alle landinger i Killybegs ellers været over det gængse vejesystem ved firmaet, specielt bygget til præcisions-vejning og separering af vand. Iøvrigt drevet af et uafhængigt veje-firma, der ikke er tilknyttet fiskeindustrien.
Derfor kunne en slukøret Havn og en lige så nedtrykt fiskeindustri, kun se til at den kæmpestore pelagiske trawler Ruth igen lagde fra kaj, fuldt lastet og med kurs og fart til en anden og knap så restriktiv havn, andet steds.
Du kan se den normale håndtering af fisk hos Ward Fish herunder
