En fiskerkones ræsonnementer over en madpakke

Mange gange skal man høre sandheden fra andre end de personer der dagligt bevæger sig i omgivelser, der bærer præg af en indforstået og engageret hverdag, som eksempelvis fiskeriet.

En sådan har en fiskerkone beskrevet, hvis mand er fisker, der dagligt arbejder med fiskeriet i Vestlige Østersø, hvor især de mange regler og forordninger samt en længerevarende lukkeperiode, har af betydning for »størrelsen af en madpakke«..

Hun skriver – tænk sig, hvor frustreret man kan blive over en madpakke. Det er jo bare en madpakke og så alligevel ikke. Den er istedet blevet et billede på tilstanden i dansk erhvervsfiskeri, eller af dét der er tilbage.

Jeg står i vores køkken og laver en lidt større madpakke, end normalt. For manden i mit liv, skal på arbejde – Jeg ved bare ikke hvor stor madpakken skal være, for andre har bestemt, at han ikke skal spise sin madpakke i langelandsbæltet, hvor han og mange andre fiske-kollegaer har spist, fisket og tilbragt hovedparten af deres arbejdsliv.

For dem er det ikke kun et arbejde som alle andres, dét er deres hobby, arbejde og det halve liv
Der sidder folk på borgen, der sikkert ikke ved eller som bare ikke forstår hvad de mange nye regler betyder for fiskeren og for familien, havnene, lystfiskeren, sommerhus-ejeren samt vores lille ø, fra syd til nord.

For hvornår er underskrevne aftaler blevet vigtigere end mennesker – Nej, for det er ikke dét der betyder noget for politikerne. De skal bare lave nogle aftaler, så de ser sig godt ud på papiret, og dermed har de opnået dét der tæller i deres karriere – så pyt med resten.

Ja, for lovgivningen ligner mere noget, hvor hovedet er taget under armen, for de tabte det vist på vejen hen til fiskeri-forhandlingerne. Og så står de ovenikøbet bagefter og siger der er forhandlet en god aftale på plads.

Tænk på dét, når man overfor børnene derhjemme skal forklare, hvorfor man ikke lige kan sige hvornår ens far/morfar/farfar kommer hjem igen.

For de er blevet forvist fra deres kystnære fiskeområder pga. kvoteregler og uforklarlige forordninger, der også omfatter lukkeperioder, så man kun kan se hinanden, når vejret enten er for dårligt til fiskeri eller der indimellem sker en vigtig begivenhed i ens liv.

Det er flot, at regeringen vil kalde det for gode aftaler og forhandlinger. Ja, det er virkelig nogle gode aftaler, gab .. (ironisk)

Jeg håber virkelig der er nogle der sidder med en rigtig dårlig smag i munden, ovenpå dette, er fiskerkonens sidste bemærkning efterfulgt af en sarkastisk bemærkning om, at så er det nok langt bedre, at sæl og skarv skal have det godt og så ellers lade fiskeerhvervet langsomt uddø i Bælthavet og Vestlige Østersø.

Skriblerier og ræsonnementer fra en fiskerkone Jeanne Egmose fb