Det er helt nøjagtigt 75 millioner britiske pund, der nu fremover skal booste moderniseringen af den britiske fiskeindustri, forbedre både infrastrukturen samt modernisere de britiske havne og deres faciliteter samt skabe arbejdspladser og øge efterspørgslen i de engelske fiskerihavne.
Det støttes op af Department for Environment, Food & Rural Affairs, Office of Secretary of State for Scotland, Office of Secretary of State for Wales, Lord Offord of Garvel, The Rt Hon Michael Gove MP, The Rt Hon Simon Clarke MP, The Rt Hon George Eustice MP and The Rt Hon Simon Hart MP i en pressemeddelelse.
Fiskersamfund i hele Storbritannien vil i de kommende år drage fordel af støtten, med blandt andet en langt bedre infrastruktur. Det vil styrke forsyningskæderne, skabe nye job og øge investeringerne, takket være et gevaldigt boost af økonomien på ikke mindre end en kvart milliard kroner til den britiske fiskebranche og fiskerihavnene, som den britiske regering netop har offentliggjort.
Investeringen vil styrke hele sektoren evne til at lande endnu flere fisk i Storbritannien og bringe dem hurtigere ind på markedet. Dette vil man opnå ved at forbedre kapaciteten og effektiviteten af de britiske havne og forarbejdningsfaciliteterne, samtidig med at fiskeriindustriens langsigtede bæredygtighed styrkes og arbejdspladserne understøttes. Mulighederne for kystsamfundene øges og sikres, så niveauet kan løftes over hele landet.
En infrastrukturordning på £65 millioner vil blive stillet til rådighed for projekter som modernisering af havne, sammen med en øget kapacitet og effektivitet på forarbejdnings- og akvakultur-faciliteter.
Der vil blive afholdt en konkurrence for at finde de bedste projekter. Prioriteterne er, reduktion af CO2-emissioner, der skal hjælpe med at øge sektorens bæredygtighed og bidrage til Storbritanniens forpligtelse til at nå »Net Zero« inden 2050.
Op til 10 millioner pund vil også blive brugt til at tilskynde nye aktører til forarbejdnings-, fangst- og akvakultur-sektoren, sideløbende med uddannelse og opkvalificering af nuværende arbejdstagere. Et tilbud der vil forbedre uddannelsespakken til folk, der ønsker at arbejde i fiske-industrien, og samtidig vil det også gøre det lettere for folk fra havne-byerne at komme videre via deres uddannelse.
De to finansieringsordninger er anden og tredje del af UK Seafood Fund på £100 millioner, der er designet til at booste fiskerihavnene i hele Storbritannien. Dette følger forsknings og Innovation-søjlen, som blev annonceret i september måned, som investerer i ny teknologi, afprøver nyt udstyr og understøtter forskning i verdensklasse for at forbedre industriens produktivitet og langsigtede bæredygtighed.
Investeringen vil sikre, at industrien og kystsamfundene er rustet til at drage fordel af de fiskekvoter, som briterne opnåede sidste år, som følge af handels- og samarbejdsaftalen (TCA), der blev underskrevet med EU. Efter briternes farvel til det europæiske fællesskab og den fælles fiskeripolitik, har de oplevet en stigning i værdien af UK fiskerimuligheder, der for Storbritanniens vedkommende i 2021 androg ialt 333 millioner pund (2,9 mia danske kroner).
Den britiske Miljøminister George Eustice har i den anledning udtalt, »Et år efter handels- og samarbejdsaftalen vedtagelse, tegner der sig et yderst positivt billede for vores fiskerierhverv.«
»Nu har vi annoncere1t en infrastrukturordning på hele £65 millioner, som vil give os mulighed for at modernisere havnene og samtidig øge kapaciteten og effektiviteten af de britiske modtage-faciliteter. En fond på 10 millioner pund skal yderligere tilskynde nye arbejdere til job i forarbejdnings-industrien og i akvakultur-sektoren samt uddanne, oplære og opkvalificere dem til fiske-industrien,« forklarer George Eustice og siger videre, at med dette tiltag vil det markere en periode i britisk fiskeri, med fornyelse og foryngelse af hele branchen.
Bæredygtighed er et vigtigt aspekt
Støtten kan også bruges til omstillingen til vedvarende energi. Eksempelvis kunne det omfatte elektrificeringen af britiske fiskeri-havne for, at imødekomme dokning af elektriske eller hybrid-drevne skibe, ved øget brug af sol-paneler. Havne-elektrificering har allerede vist sig meget effektiv, når det drejer sig om at reducere forbruget af fossilt brændstof og reducere emissioner udledt af fiskeindustrien. Omstillingen af den britiske fiske- og skaldyrs-industri til en mere bæredygtig praksis og større brug af vedvarende kilder, vil presse energi-omkostningerne ned, beskytte fiske-bestandene i fremtiden og forbedre salget samt bygge videre på Storbritanniens ry og renommé, som en global leder i indsatsen for at beskytte miljøet.
For at støtte fiskeri-sektoren langsigtede, vil fiskerne også blive uddannet i mere bæredygtige fiske-teknikker. Finansieringen vil også yde yderligere støtte til fiskere og fiske-industrien, med udvikling af nye skræddersyede kurser i virksomhedsledelse, matematik og læsefærdigheder, samt kurser om sundhed, sikkerhed og trivsel til eksisterende kurser med midler til personale og udstyr.
Vi vil invitere industrien til at komme med deres bud og forslag til bedre infrastruktur samt færdigheder og uddannelse med finansiering til dem, det er mest til gavn for. Der vil være flere muligheder for at byde ind på infrastruktur-finansieringen, da vi søger at målrette mod forskellige dele af branchen.
Yderligere £1 million pund vil blive dedikeret til at promovere britiske fisk og skaldyr.
Den britiske regeringsminister for Skotland Malcolm Offord forklarer: »Vi ønsker at sikre, at vores fiskeindustri har en lys fremtid, og tildelingen af disse midler er et stort skridt fremad. Fra at opgradere havne og forbedre forarbejdnings-faciliteter til at booste uddannelse og opmuntre til rekruttering, det hele bringer et massivt løft til hele fiske-industrien.«
Engagementet med den skotske fiske- og skaldyrssektor er løbende. Vi lytter til bekymringerne og vi handler på dem, til gavn for virksomhedsejere, arbejdere og Skotlands bredere kystsamfund.
Denne finansiering vil kunne mærkes i hele landet, da vi støtter forbedringer af den britiske forsyningskæde ved at hjælpe med at etablere større koordinering mellem regionerne i Storbritannien. Finansieringen vil også sikre, at uddannelsesordninger koordineres, så fordelene kan mærkes i hele Unionen.
Dette sker, da den britiske regering også offentliggør sit svar på en høring med industrien om foreslåede ændringer, samlet kendt som den ‘økonomiske forbindelse’. Dette vil øge procentdelen af fisk, der skal landes i Storbritannien af engelsk-registrerede fartøjer efter vores afgang fra EU, hvilket vil give et boost til fiskerivirksomheder og producenter, hvilket yderligere styrker den britiske økonomi. Ændringerne gælder for britiske fartøjer, der fisker med engelsk kvote, og træder i kraft fra fredag den 1. april 2022.
Britisk landing- og besætningskrav
Et yderligere skridt for at sikre, at fiskersamfundene høster fordelene ved Brexit, omfatter pakken af foranstaltninger kendt som den ‘økonomiske forbindelse’, ved at øge den mindste procentdel af britiske besætningsmedlemmer, der skal være om bord på skibe til 70 %, hvilket vil skabe flere job for indbyggere i Storbritannien. Det vil bidrage til det økonomiske løft til de lokale økonomier i fiskersamfundene. Mængden af fisk, der skal landes i Storbritannien, efter at den er fanget, vil stige fra 50 til 70 %, hvilket betyder, at flere fisk bliver solgt og forarbejdet i Storbritannien. Fartøjer, der ikke opfylder landings- eller besætningskravet, vil være forpligtet til at donere kvoter, der giver værdifulde ekstra fiskerimuligheder til kystflåden. Dette vil blive øget fra 16,5% til 20% i 2022, og vi vil søge at øge den nuværende tærskel over tid.
Disse ændringer vil give et yderligere skub til fiskeindustrien og den bredere økonomi efter vores udtræden af EU. Finansiering til infrastruktur vil sikre, at fiske-industrien er rustet til fuldt ud at drage fordel af disse ændringer og støtte udjævningen af britiske havnebyer langs den britiske kyst.
Chief Secretary for Treasury, Simon Clarke siger i en kommentar til dette: »Jeg er glad for, at vi støtter kystsamfund over hele Storbritannien til at nå et niveau ved at investere 75 millioner pund i modernisering og opkvalificering af fiskeindustrien. UK Seafood Fund vil øge mulighederne for kystsamfundene ved, at skabe job og støtte fiskeriindustriens langsigtede bæredygtighed.