Norske Brunvoll’s forretningskoncept er at designe, fremstille og understøtte systemer til fremdrift, positionering og manøvrering af avancerede skibe og fiskefartøjer.
Firmaet har nu underskrevet kontrakt med det tyrkiske værft Cemre Marin Endüstri A.S., om et nyt fremdrifts- og manøvreringssystem til den nye norske, 71 meter lange og 15 meter bredde pelagiske trawler »Liafjord«, for Liegruppen Fiskeri AS i Norge.
Fartøjet er designet og tegnet af Salt Ship Design AS og første del af leverancen fra Brunvoll vil finde sted i fjerde kvartal i 2021, hvorefter hovedleverancen sker senere omkring første og andet kvartal i 2022.
Leverancen fra Brunvoll består i en integreret systempakke med gear- og propelanlæg. Fremdriftsanlægget er et 2-speed system med PTO/PTH funktioner, fra en kombineret aksel-genenerator/elektromotor. Hvilket betyder, at skibet kan levere overskudsenergi fra hovedmotoren i PTO-mode og i PTH-mode kan skibet sejle elektrisk, når der er behov for det.
Den integrerede systempakke er designet med fokus på brugervenlighed og bæredygtighed samt med lavest muligt energiforbrug. 2-speed systemet er designet med øje for høj fleksibilitet med 2 forskellige propelhastigheder til effektiv drift tilpasset skibets drifts-profil. Optimering af propelhastighederne betyder, at 0-pitch-tabet reduceres til et minimum og skibet opnår en betydelig brændstof-besparelse samt reducerede emissioner og til et langt lavere omkostningsniveau.
Den norske fabrikant er selvfølgelig tilfredse og glade for ordren til Lie-gruppen, som i mange år har været en trofast og god kunde.
»Kontrakten om den nye »Liafjord, har vi arbejdet i tæt samarbejde med både Salt Ship Design og Liegruppen og kommet frem til et fremdrifts- og manøvreringssystem, der sammenlagt tilfredsstiller rederens krav til et moderne, effektivt og optimal driftet fartøj,« siger Geir Arne Kaspersen, VP Sales i Brunvoll.
Kaspersen påpeger endvidere det store engagement i fiskeflåden generelt, med rederne som efterlyser en større udvikling og plan for de gode løsningers bæredygtige fiskeri. Samarbejdet med fiskeriet og branchen har i årevis givet Brunvoll et førstehånds indtryk af udfordringene i branchen, som positivt har bidraget til produktudviklingen og optimeringen af funktioner både med propeller, reduktionsgear, bovpropeller, og automations- og styringssystemer m.m.