WWF og DN: Spyt i kassen – ellers dør havet nu!

Sådan skal opfordringen fra Verdensnaturfonden WWF og Danmarks Naturfredningsforening DN måske bedre forstås, når de kalder til auktion – når havets mangfoldighed er under pres og havet skal beskyttes nu, ved at begrænse fiskernes ødelæggende fiskeri med blandt andet bundtrawl – man kan allerede høre violin-buernes skingre toner.

Men de grønne klimaorganisationer går igen til yderlighederne og taler om danske havområder i dyb krise. En krise der gerne skal få nye som gamle medlemmer af WWF og DN, til at gribe rigtigt dybt i lommerne og hoste op med klingende mønt, til organisationens eget ve og vel, men selvfølgelig også til deres fortsatte kamp for naturen – helt klart..

Se her WWF’s pengemaskine – Kæmp med os!

Der er netop nu fokus på havplanen
Derfor skriver Danmarks Naturfredningsforening »DN« i deres nyhedsbrev, »Beskyt ovres hav nu« – Vi bader i havet, går ture langs havet, svømmer i havet og sejler, ror og padler henover havets rullende bølger. Otte ud af ti danskere tilbringer tid ved eller på havet hvert eneste år.

Udover at være en dragende og forførende vildmark, så er havet jordens største levested for planter og dyr og planetens største kilde til liv. Havet giver os føde, og halvdelen af den ilt, vi indånder, stammer fra havet.

Men havet er under et enormt pres. I år nåede iltsvindet i de danske farvande op på det højeste niveau i 20 år. Syv ud af otte naturtyper i havet er i tilbagegang – det gælder bl.a. vigtige levesteder som stenrev, boblerev og ålegræsbede.

Se her DN’s pengemaskine – Beskyt vores hav nu!

FN og EU peger sammen med forskere over hele verden på, at vi skal beskytte mindst 30 procent af havet, hvis vi skal vende den negative udvikling.

Det drejer sig blandt andet om at beskytte havet mod skadelige menneskelige aktiviteter og at lade 10 procent af havet stå helt urørt. Så havets planter og dyr får et sted i fred.

Men de skadelige menneskelige aktiviteter, er ikke fiskernes Foreningen under DN »Beskytvoreshav.dk«, skriver følgende på deres liste over »Hvad der truer livet i havet«

• Iltsvind
• Kvælstofforurening
• spildevandsforurening
• plastaffald
• manglende levesteder såsom stenrev og ålegræsbede
• Råstofindvinding
• Klimaforandringer
• Ødelæggende fiskemetoder og overfiskeri

Sidstnævnte er ikke sandfærdigt. Danmark efterlever Marine Stewardship Council »MSC’s« målsætning og certificeringskrav om, at fiskeriet skal være et bæredygtigt fiskeri, der betyder at man passer på fiskebestande, respekterer levesteder og sikrer, at folk, der er afhængige af fiskeri, kan bevare deres levebrød.

Måling af bæredygtighed opvejes af tre hovedprincipper:

• Fiskebestandens sundhed – Er der nok fisk tilbage i havet? Fiskeriet skal være på et niveau, der sikrer, at det kan fortsætte på ubestemt tid.
• Miljøpåvirkning – Hvordan påvirker fiskeriet miljøet? Fiskeriet skal forvaltes omhyggeligt, så andre arter og levesteder i økosystemet forbliver sunde.
• Effektiv fiskeriforvaltning – Hvordan forvaltes fiskeriet? MSC-certificeret fiskeri skal overholde gældende love og være i stand til at tilpasse sig ændrede miljøforhold.

Mens påstanden fra de grønne miljøorganisationer umiddelbart virker mere overfladisk – slip flere slanter, så sikre vi havmiljøet.

Men denne argumentationen fra WWF og DN halter gevaldigt
Man kan efterhånden forvente sig lidt af hvert fra den grønne »bevar mig vel-organisationer«, der med manipulerende udsagn og en slet skjult dagsorden, bearbejder en viden ud fra egen fordel og med uskyldigt udseende rapporter, forvrænger virkeligheden, så den kommer til at fremstå lysegrøn. Det kan næsten ikke være mere forkert, end tilfældet er.

Dansk fiskeri følger det internationale Havforskningsråd (ICES’s) anbefalinger, som igen godkendes af EU Kommissionen, inden man hvert år justerer kvoterne ind efter anbefalingerne fra ICES. Endvidere fisker de danske fiskere efter Certified Sustainable Seafood, der ligesom (MSC), det blå fiskemærke, kun anvendes på vilde fisk eller fisk og skaldyr fra fiskeriet, der er certificeret efter MSC-standarden.

Men hvor blev sælen af i den prioriteret liste fra DN
Den stor population af grå sæler og spættet sæler i Østersø-området. En sæl-bestand der historisk aldrig har været større. Sæler der tæppebomber havbunden med deres efterladenskaber og spreder parasitter og sæl-orm til den følsomme natur og havbund. Parasitter som siden ender i alle Østersø-torsk, som mange eksperter i årevis har påvist, kan indeholde op til 2 – 400 parasitter i én enkelt fisk. En mængde der gradvist udmagre torsken, så den syner hen i en alt for tidlig alder. Så sælerne kan ikke sige sig fra for ikke at have nogen skyld.

Endvidere har det MSC certificerede trawlfiskeri lavet mange forbedringer i deres fiskeripraksisser. Det gælder fx overvågning og kortlægning af fiskeområder, at undgå fiskeri i kendte, skrøbelige områder eller beskyttede habitater og forbud mod bundtrawl i gydesæsonen. Modifikationer på redskaberne, såsom bolde eller hjul af gummi, der nedbringer kontakten mellem nettet og havbunden.

Husk så på, at mellem 80 til 90 procent af dansk fiskeri fiskes bæredygtigt efter MSC mærkningen – det kan næsten ikke gøres bedre – så fri os fra påstandene om, at dansk fiskeri overfisker og at bundtrawl er skadeligt. Hold jer venligst til fakta, for dansk fiskeri handler bæredygtighed om fremtiden.

Bæredygtigheden i fiskeriet er en løbende proces. Efter et fiskeri er blevet MSC-certificeret, vurderes det regelmæssigt, hvor man løbende er forpligtet til at foretage yderligere forbedringer. Forskning understøtter denne løbende proces, og fiskeri tilskyndes til at udvikle nye måder, at bevare de marine ressourcer til fremtidige generationer.