Du tænker måske ikke over det, når du nyder din aftensmad med rejer. Men rejen er et forunderligt dyr, der både lever et mærkværdigt liv i havet og bliver ved med at overraske på tallerkenen
Her er 10 ting, du måske ikke vidste om rejen:
- Royal Greenlands rejer er af arten Pandalus borealis – også kaldet grønlandsrejer, koldtvandsrejer, dybhavsrejer og ishavsrejer
- Modsat mange andre arter er Pandalus borealis-rejen altid rød – også når den bliver fanget
- Rejen er hermafrodit og skifter køn fra han til hun, når den er 3 til 5 år gammel
- Rejer har et højt indhold af protein, men et lavt fedtindhold (især mættet fedt) og få kalorier pr. 100 g
- Den lever primært af plankton, krill og mikroskopiske orm
- Vi fanger rejerne, når de er omkring 6 til 7 år gamle. Til sammenligning er varmtvandsrejer (eller tigerrejer) er kun ca. 6 måneder om at nå deres store størrelse!
- De fleste skaldyr og fisk har ikke nogen retningssans i det kolde vand. Undtagelsen er koldtvandsrejen, som har en lille, blød øresten, der drejer omkring på sansefølere
- Rejen lever i de iskolde have i nærheden af havbunden i bløde og mudrede bundmiljøer på dybder mellem 20 og 1.400 meter.
- Den foretrækker vandtemperaturer mellem 0 og 8°C
- Koldtvandsrejer har et højt indhold af omega-3, jod og selen
Find også masser af inspiration til opskrifter med rejer i vores store opskriftsdatabase.
Rejen er en favorit på både frokost- og middagsbordet, og det lille skaldyr er da også både sundt, lækkert nemt at tilberede og Royal Greenlands rejer er MSC-certificerede, hvilket vil sige at de kommer fra bæredygtigt og miljørigtigt fiskeri.
Koldtvandsrejer
Rejerne som lever i havene omkring Grønland er af arten Pandalus Borealis. Denne reje kaldes under tiden mange forskellige navne, for eksempel grønlandsrejer, dybhavsrejer eller ishavsrejer. Det er især smag og konsistens, der adskiller denne fra andre rejetyper – den smager friskt af saltvand med et sødligt præg og har en fast og saftig konsistens. Desuden er rejerne fra Grønland MSC-certificerede, hvilket vil sige at de kommer fra bæredygtigt og miljørigtigt fiskeri.
Rejefiskeri i Grønland
Alt efter om rejen sælges med eller uden skal, fanges den på forskellige måder.
Royal Greenlands skalrejer fanges i Grønland af egne trawlere, som fisker langt fra kysten. Trawlerne er flydende fabrikker, hvor rejerne koges, fryses og pakkes straks efter fangst. Faktisk går der kun maks. tre timer fra fangst til rejerne er pakket ned på frost.
Disko Bay Kutter-Rejer fanges af små både tæt på kysten. Efter fangst lægges rejerne på is, så de holder sig friske til kutteren lander sin fangst på fabrikken. På rejefabrikken koges, pilles, fryses og pakkes rejerne efterfølgende.
Skal der kræses for ganen – så prøv Royal Greenlands rejer – velbekomme