Forretningen Hanstholm Havn er som en lang række andre fiskeriafhængige erhverv, også påvirket af følgerne efter Brexit og af den uafklarede situation om danske fiskeres adgang til norsk farvand. Når der landes færre fisk mister Havnen som bekendt også omsætning og indtjening.
Det er, som direktør for havnen Nils Skeby, siger til Nordjyske, at Hanstholm Havns primære indtægtskilde er afgifter fra gods og fisk, der landes og kommer ind over kajen. Men for øjeblikket kommer der langt fra fisk nok i de mængder, der normalt og tidligere er landet for årstiden.
Når direktør Nils Skeby, Hanstholm Havn, ser på havnen som en forretning, som en virksomhed hvor ilandbragt fisk og landet gods økonomisk skal hænge sammen, så er den del af forretningen, der omhandler fisk, nødlidende. På et normalt år landes der typisk 2.000 tons fisk i årets to første måneder, svarende til en værdi af ca. 50 mio. kroner. I år er landingerne fra danske fartøjer både 40 procent færre og prisen er desuden reduceret med 30 procent, i forhold til det »normale«.
Det koster selvsagt fiskeriet indtægter, når adgangen endnu ikke er givet til norsk fiskeri-zone og afregning for de fisk der endelig landes, er langt lavere end forventet, fordi der er færre fisk at fange – og havnen mister selvsagt også indtægter, fordi der ilandbringes færre fisk, til en lavere pris. En ond spiral – der bare kører den helt forkerte vej.
Men virksomheden Hanstholm Havn, der er offentligt ejet, kan i modsætning til mange andre mindre private virksomheder på havnen, ikke umiddelbart sammenlignes, da situationen her syntes værre, forklarer Nils Skeby videre. Han pointerer videre overfor Nordjyske.dk, at Thisteds borgmester Ulla Vestergaard (S), har presset på for at få en politisk løsning, både nationalt men også internationalt i forhold til EU.
Ingen hjælpepakker til Fiskerihavnene i Corona-tiden
Allerede ved sidste års Brexit, markerede de danske fiskerihavne sig samlet, ved at huske politikerne på, »glem nu ikke havnene, når støttemidlerne skulle fordeles, men istedet fik havnene at vide, at de ikke kunne få del i disse subsidier og økonomiske tilskud, da der ikke var afset hjælpepakker til havnene.«
Derfor har Hanstholm Havn’s direktør Nils Skeby nu været nødt til, at kigge på de langsigtede planer og investeringer samt prøve at rykke nogle af disse. Desuden gør Havnen hvad den kan for, at presse de folkevalgte, for at få de politiske løsninger igennem der mangler. Ikke kun til glæde og gavn for Havnen, men så sandelig også for Havnens fiskere samt virksomheder.
Nye forretningsben nødvendige
Fiskeri har gennem havnens mere end 50-årige historie været det primære forretningsområde. Derfor er havnen og dens virksomheder også dybt afhængige af dette yderst vigtige erhverv. Men derfor er det, ifølge Nils Skeby, også vigtigt at have øje på andre forretningsområder.
Under Havnens vækstplan, nævner Skeby blandt andet på Hanstholm Havn’s hjemmeside, »Vi skal ganske enkelt have flere ben at stå på for at blive mindre sårbare. Havnens forpligtigelser er vokset markant med havneudvidelsen, og derfor er en af mine vigtigste opgaver at sikre en havn, der både på kort og lang sigt er i økonomisk balance,« pointerer han og siger videre, »derfor arbejder vi med en række boblere inden for eksempelvis akvakultur, gods og service, der allerede lever og bidrager til havnens omsætning. Fremadrettet vil vi være mere målrettede i vores tilgang til, hvilke områder vi vil pleje og udbygge,« forklarer Nils Skeby.
