Det er fiskeskipper samt bådejer Oliver kloster (19 år) fra Thyborøn, der med næsten rent havvand i årene samt en ukuelig vilje og ikke mindst en klippefast tro på fremtiden for dansk fiskeri, nu har investeret i en godt 14 meter lang glasfiberbåd, til det fremtidige jomfruhummerfiskeri i Skagerrak og Kattegat.
Selvom CV´et ikke er langt, så syntes familiens aner udi fiskeriet nok endnu længere, for Oliver er ud af en vaskeægte fiskerfamilie, hvor både far og brødre fisker. Så derfor syntes vejen til fiskeriet da også at være givet lidt på forhånd og med det blå bevis i hånden fra Fiskeriskolen i efteråret, var der da heller ikke langt til at udleve drømmen om egen kutter og indfrielsen af målet om et fiskeri efter hummer.
Et fiskeri, som den ny-udsprungne fiskeskipper Oliver kloster, har haft siden han første gang under et skolepraktik-ophold fiskede jomfruhummer fra Læsø i et halvt år. Her blev han grebet af fiskeriet, der helt lå i tråd med drømmen om det helt perfekte fiskeri, for den unge fisker.
»Her er man inde igen samme dag man er sejlet ud og man har ikke, som i andre former for fiskeri, et ligeså hårdt opslidende arbejde med mange tunge løft og forkerte arbejdsstillinger m.m., så rettet helt rigtigt an, kan dette både minimeres og undgås,« fortæller Oliver Kloster til FiskerForum.dk.
Han har fået den glasfiber-båd og den hæktrawler, han har drømt om og sammen med sin lærling, iøvrigt også med navnet Oliver fra Bønnerup ombord, mangler man kun lige de sidste papirer og den endelige fiskeri-tilladelelse, så skal der fanges hummer i primært Skagerrak og Kattegat. Det sker med planlagte landinger i enten Hirtshals eller Skagen Havn. Men den unge fisker lægger ikke skjul på, at drives fiskeriet længere sydpå i Kattegat, kan landinger i Grenå også komme på tale. Den mindre hummertrawler er med to-trawl og takler direkte fra agten.
Men en drøm koster som regel
Og drømmen her er det ingen undtagelse, for uden billige lån fra EU og ikke mindst vækstfonden, godt understøttet af et vækstinitiativ fra den lokale fiskeriforening i Thyborøn, var drømmen nok ikke gået i opfyldelse lige med det samme. Det er dyrt at etablere sig og uden den halve million der blev givet, havde den unge fisker fra Thyborøn måske endt med en hyre istedet.
Men der skal alligevel mod og mandshjerte samt en helt ukuelig vilje til, både i en Corona-tid og med en Brexit-aftale frisk i erindring, at tage springet ud i erhvervet som selvstændig fisker. »Men drømmen har altid været der, så hvorfor ikke gå efter den,« hvilket da også syntes som den eneste logiske vej for Oliver, der nu har købt glasfiberfartøjet HG 95 »Nicoline«, men som fremadrettet vil bære havnekendingen L 512 og navnet »Sunshine«.
»Sunshine« er som rent solskin, men også samtidig en solstrålehistorie, om en havn, der trods Brexit-aftalens konsekvenser, med et jævnt faldende fiskeri fremover, ikke har ladet pessimismen tager over på havnen i Thyborøn. Her er formanden for fiskeriforeningen i Thyborøn Alfred Fisker Hansen oprigtig glad for, som han udtaler til TVMidtVest, at en ung mand som Oliver Kloster har valgt fiskeriet. Og formanden er da heller ikke sen til at opfordre andre, med lignende drømme at gå efter den. For selvom fiskeriet for tiden måske virker presset, så mener formanden dog, at der helt klart er en fremtid for dansk fiskeri, mange år endnu.
Om forhåbenligt nogle få dage er det sidste papirarbejde og fiskeritilladelelsen for fiskekutteren faldet på plads, og så kan Oliver Kloster sejle ud efter de første jomfruhummere i Skagerrak. Der er ikke noget at sige til at han glæder sig, for hele setuppet ser fornuftigt og bæredygtigt ud.
FiskerForum.dk ønsker skib og besætning tillykke og god vind fremover.