Det er EU’s chefforhandler Michel Barnier der fredag advarer med, at der nu kun er få timer tilbage for Storbritannien og EU til at blive enige om en handelsaftale efter Brexit. »Dette er sandheden’s øjeblik – for at de to parter kan nå til enighed«.
Det blev slået fast i en tale holdt i Europa-Parlamentet fredag, hvor Barnier med sin lidt negative betragtning, alligevel og på trods af alt fortsat tror på en aftale. En aftale som han samtidig og meget symbolsk kalder en forhandlingsvej, hvor »Stien er meget smal«. Til dette siger den britiske premierminister nærmest ubøjeligt, at et »No Deal« syntes nu mere sandsynligt, med mindre selvfølgelig, at EU på væsentlige punkter ændre sin holdning.
Udgangspunktet i Brexit-handelsforhandlinger er Storbritanniens endegyldige farvel til EU den 31. januar i år, hvor man siden 31. januar i år har levet med en overgangsordning, mens de to parter forhandlede en handelsaftale hjem – dette er ikke lykkedes endnu, her næsten 11 måneder senere. Hvis man ikke har en aftale inden den 31. december 2020, vil man gå videre med reglerne fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor der efterfølgende skal indføres afgifter og told på varer, der sælges og købes i EU, hvilket vil føre til stigende priser, både i Storbritannien og i EU.
EU har under hele forløbet været villige til at forlænge den såkaldte overgangsperiode til næste år, så forhandlingerne ikke skulle foregå under det gevaldige tidspres, som det foregår under lige nu. »Hvis briterne skulle forlade EU med en aftale eller uden en aftale, så er det alligevel briterne, der i sidste ende beslutter fristen,« forklarede Barnier til Europa-Parlamentet.
De samtaler, der finder sted i Bruxelles i disse dage, mellem Michel Barnier og hans britiske modstykke, Lord David Frost, sigter mod at bryde dødvandet i de vigtige spørgsmål, der ikke er løst endnu.
- Det er rettighederne til fiskerivand fra 1. januar
- Og der er de »lige vilkår« – hvor EU ikke ønsker, at britiske virksomheder skal have uretfærdig fordel af, at bevæge sig væk fra gældende regler og standarder.
Om fiskeriet specielt forklarede hr. Barnier, at hvis Storbritannien ønsker at bruge sin »suverænitet« over sine farvande til at afskære adgangen for EU-fiskere, »er EU også nødt til at opretholde sin »suveræne« ret, så bliver der ingen handelsaftale, hvilket vil gøre adgangen for britiske vare til det europæiske marked mere besværligt og endnu dyrere. Og hvad angår de »lige vilkår«, så skal der være fair konkurrence. Det skal være på plads inden en aftale. I de tilfælde Storbritannien vil afvige fra dette, er det selvfølgelig deres ret, men det vil medføre konsekvenser, mht. adgangen til EU’s marked.
Alle venter fortsat i spænding
