Foreningen Rent Havmiljø Nu vil ændre vores vandmiljø, også under havoverfladen, »for det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det,« men i årevis er der sket store spildevandsudledninger i de danske farvande og det skal være slut nu, hvis det står til formanden for »Rent Havmiljø Nu« Jan Rasmussen fra Agersø.
Foreningen skriver på deres hjemmeside renthavmiljo.dk, at selvom spildevandet har været mere eller mindre renset, så er der stadig udledt industrispildevand med rester af kviksølv, kobber, bly, barium, PAH-tjærestoffer, Pfos samt kvælstof m.m. Der er også blevet udledt affald fra husholdningerne og fra landbruget.
Danmark har med udledningerne presset naturen og havmiljøet
En forurening som nuværende eller kommende medlemmer af foreningen »Rent Havmiljø Nu« er imod og foreningens første og vigtigste opgave er at komme i mål med at stoppe importen af spildevand fra bl.a. norsk olieindustri.
Formanden mener, at Norge og andre lande må tage ansvar for eget spildevand. »Vi kan ikke love dig, at vi får ændret lovgivningen i dag, men vi tror på, at politikerne vil vågne op, hvis vi kan vise, hvor dårligt naturen har det under overfladen.«
»Vi har brug for din støtte – meld dig ind i foreningen. Vi kan ikke love dig et langt nyhedsbrev, for vi har ingen ansatte og bestyrelsen arbejder gratis og frivilligt. Vi vil i stedet informere på denne hjemmeside,« fortæller Jan Rasmussen.
- Rapporten – Læs blandt andet rapporten fra Aarhus Universitet her – en rapport som foreningen »Rent Havmiljø Nu« selv har fået udfærdiget. Her vurderer Århus Universitet i rapporten bl.a., at udledningen af en række stoffer med spildevand fra RGS Nordic er en væsentlig belastning af vandmiljøet i Agersø Sund.
- Rapporten omfatter en faglig gennemgang af de anvendte kravværdier og tilgængelige analysedata for indholdet af miljøfarlige stoffer i udledningerne af spildevand fra industrivirksomheden RGS Nordic ved Stigsnæs Kalundborg. En række miljøfarlige stoffer i det udledte spildevand i RGS Nordics miljøgodkendelse fra 2008 er for høje til at sikre de miljøfarlige stoffer ikke udgør en risiko for dyr og mennesker i Agersø Sund. Dette skyldes, at de ikke er blevet ajourført i en årrække i forhold til de gældende miljøkvalitetskrav, der er fastsat som miljømål for forurenende stoffer i kystvande, bl.a. som en følge af implementeringen af EU’s vandrammedirektiv.
- Rapporten er udarbejdet som en rådgivningsopgave for den lokale fiskeriforening på Agersø (formand Jan Rasmussen) og finansieret af Danmarks Fiskeriforening PO. (DFPO). Rapportens foreløbige konklusioner har været præsenteret for rekvirenten ifm. en besigtigelses-tur ved Stigsnæs tirsdag den 13. oktober 2020.
Meld dig ind her (renthavmiljo.dk)
Sådanne undersøgelser koster penge, og derfor beder foreningen alle, der er interesseret i »Rent Havmiljø Nu«, om at støtte op om foreningen.