AIS, information om farvandsafmærkning og advarsler og efterretninger – Søfartsstyrelsens hjemmeside har fået nye tjenester og megen ny information.
Gældende fra i dag kan meget af indholdet fra Farvandsvæsenets gamle hjemmeside findes her hos os på www.sofartsstyrelsen.dk . Det sker efter sammenlægningen med Farvandsvæsenet i efteråret 2011 og den efterfølgende overflytning af opgaver til Søfartsstyrelsen.
Fremover vil du kunne finde information om følgende områder på hjemmesiden:
* Farvandsafmærkning til søs og på land (fyr og bøjer)
* Viden om sejlruter
*Sejladsinformation i form af sejladsanalyser, advarsler, GIS og faglige publikationer
*Udviklingsprojekter såsom Østersøstrategi, EfficienSea og e-Navigation
*AIS og radionavigation
Uddannelserne er flyttet til Videnskabsministeriet
Den nye regerings ressortomlægninger betyder i øvrigt, at ansvaret for de maritime uddannelsessteder nu er overflyttet til Videnskabsministeriet. Derfor vil du fremover ikke kunne finde information om de maritime uddannelser på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Enkelte områder med relation til uddannelse hører dog stadig hjemme hos os. Det drejer sig blandt andet om kvalifikationskrav og sønæringsbeviser.