Efter 260 år i fødevarebranchen blev kongelige hofleverandør og fiskehandel Jacob Kongsbak Lassen, ved dekret taget under konkursbehandling den 24. marts 2020. Fiskehandlen er nu blevet opkøbt af to danske handelsselskaber.
Så den kendte hofleverandør af fisk og skaldyr har nu fået mulighed for at leve videre i partnerskab med Kalu A/S og Skagerak fiskeeksport A/S.
Hos Kalu glæder adm. direktør Thomas Høy sig over, at kunne være med til at videreføre den stolte arv, »for os giver det mening, at være med til at sikre Kongsbaks fremtidige drift, da vi mener det er en vigtig leverandør i vores industri af højkvalitets-produkter til restaurations- og fødevarebranchen. Vi har den samme kundeportefølge af kvalitetsbevidste kokke og restauranter, som er vant til et eksklusivt sortiment og en ultra høj service. Over tid vil der være mange synergier vi kan trække på, ud over at begge virksomheder har stolte traditioner indenfor hver deres område. Hos Kongsbak er det friskfanget fisk og skaldyr, hos Kalu er det kød, fjerkræ, carcuteri, ost og andre specialiteter. Det giver od mening for vores kunder.«
Jacob Kongsbak Lassen er en familievirksomhed, som har eksisteret i 137 år. 20 af dem i kødbyen i København. Indtil 2020 blev virksomheden drevet af 5. generation Jacob Kongsbak, der har været en del af virksomheden siden barnsben. Kalu A/S og Skagerak Fiskeeksport A/S overtager virksomheden og Jacob Kongsbak fortsætter som hidtil med varetagelse af den daglige drift.
Skagerak Fiskeeksport A/S, der også er en familievirksomhed, er ejet af Christian Espersen. Skagerak Fiskeeksport A/S har siden grundlæggelsen i 1930 konstant udviklet aktiviteterne indenfor Fiskeri, forarbejdning, produktion samt køb og salg af fiske-produkter. Kundegrundlaget omfatter i dag store internationale handelsvirksomheder og supermarkedskæder, produktions-virksomheder, engrosvirksomheder og restauranter m.m. hvor kvalitet af produkter, processer, levering og service har topprioritet og hvor gamle dyder som tillid og pålidelighed, kombineret med løbende forretningsudvikling og innovation forsat er centrale elementer i værdigrundlaget.