Under denne overskrift har FiskerForum.dk modtaget et partsindlæg i debatten omkring brugen af kameraer i den elektroniske Monitorering af kattegat-fiskernes jomfruhummerfiskeri.
Bagenkop Fiskeriudvalg skriver: Fiskerne får nu 100 procent opbakning til deres protester og et nej til kamera-overvågning under udøvelse af deres arbejde på havet.
Det lovede Venstres medlem af Folketinget, miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen, da han mødtes med repræsentanter for fiskerierhvervet i Bagenkop på Langeland. Dermed tager et fremtrædende medlem af Venstres Folketingsgruppe klar afstand til den socialdemokratiske fiskeriminister Mogens Jensens ufravigelige krav om at gennemføre loven.
Formålet med lovgivningen på området handler om beskyttelse af torskebestanden og jomfruhummer i de danske farvande. Det har skabt vrede hos fiskerne, som tager det ufravigelige krav fra Mogens Jensen som tegn på mistillid og mistænkeliggørelse af erhvervet.
Mogens Jensen mødte mandag de nordjyske fiskere i et forsøg på at genskabe en dialog. Den led totalt skibbrud for fire uger siden i Aalborg Kongrescenter. Står det til ministeren skal kamera-overvågningen af fiskefartøjer gradvist installeres på fiskefartøjerne frem til udgangen af 2021, som det blev vedtaget under forhandlingerne om 2020 kvoterne.
Politisk har ministeren ikke haft opbakning i Folketinget, ifølge Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen. Det er rigtigt, at der har været et forberedelsesarbejde, men det havde udelukkende til hensigt at undersøge om det kunne betale sig.
Minister uden mandat
Ifølge venstres fiskeriordfører, Torsten Schack, er der ikke givet mandat til Mogens Jensen. Til gengæld kræver Venstre nu, at der kommer en kulegravning af Dansk Fiskeri. Regelsættene skal analyseres, så der kommer fornuft i Dansk fiskeri. Der er brug for et check i fiskeriet understreger Erling Bonnesen. Der er gået for megen rapporter og teori til stor skade for den enkelte fisker. Det må og skal Folketinget rydde op i.
Fjern forslaget med Kamera-overvågning og støt et »Virkelighedscheck«!
Dansk Fiskeri skal tilbage til den virkelige verden. Det skal kunne betale sig at være fisker også i de kystnære farvande, hvor »Danmarks største fiskerflåde«, ifølge venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen – grå-sælen – får lov til at husere til ærgrelse for fiskerne der får ødelagt fangstredskaber og til skade for både torsk og andre arter.
Grå-sælens parasitter breder sig
Ifølge medlem af Bælternes Fiskeriforening bestyrelse, samt modtager af prisen »Årets fisker 2019«, fiskeskipper Frank Theodorsen, Bagenkop, spiser grå-sælen på 25 dage lige så meget som fiskerne har kvote til torsk i hele Østersøen svarende til 3.600 tons. Det viser biologernes undersøgelser, fortsætter Frank Theodorsen. Vi nærmer os en spredning af parasitter i 72 procent af torske bestanden i område 25. Netop med baggrund i spredningen af parasitter beskæres kvoterne for fiskerne i de berørte områder. Det betyder at fiskene dør. Det er uhyggeligt at se netop nu hvor torsken i større målestok bevisligt er på vej tilbage igen, fortæller »Årets fisker 2019«.
Værst er det øst for Bornholm her er ca. 100 procent af torskebestanden smittet. Derfor skal der gøres noget ved kvoterne og fiskeriforhandlingerne der skal gøres om, f.eks. ved at flytte område 24 længere mod øst mod Bornholm, så vest-grænsen kommer til at gå fra Simrishamn i Sverige i en lige linje mod syd til Arkona i Polen.
Erling Bonnesen er glad for at ministeren har lyttet til fiskernes klager over grå-sælen, så der kan tyndes ud i mængden. Det kunne i givet fald betyde at MAF og FKA fiskerne finder tilbage til de mindre havne og et bæredygtigt fiskeri og skabe et liv som alle »sukker« efter.