Universitetsforskere samarbejder med skipper fra Thorsminde om at ombygge ultralyd fra hospitaler til at skabe bæredygtigt fiskeri
Mange fangne krabber bliver i dag sorteret fra og smidt væk, fordi de er for magre. Det spild skal nu begrænses. Forskere er gået i gang med at undersøge, om bådene kan få ultralydsudstyr med ud på vandet og straks sortere fangsten. Dermed kan de smide de mindst kødfulde ud, mens de stadig er i live, så de kan vokse videre.
Projektet er netop gået i gang, og i denne uge sender fiskeskipper Jesper Jensen fra Thorsminde fem krabber til Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Her skal lektor Bo Munk Jørgensen og hans kolleger i gang med de første test.
Jesper Jensen har landet krabber i Thorsminde siden 2006. Det har i perioder været et fint fiskeri. I sidste uge arbejdede han med i Nordsøen vest for Thorsminde.
Men Jesper Jensen og andre fiskere fanger mange magre krabber. Lektor Bo Munk Jørgensen gætter på, at det måske drejer sig om 30 %, som bliver fanget forgæves, og som kunne genudsættes.
Firmaet BK Medical i Herlev er involveret i projektet. Virksomheden leverer i dag ultralydsudstyr til hospitaler, for eksempel til fosterscanninger. Nu kan den samme teknik bruges til at undgå overfiskeri og gøre fiskeriet bæredygtigt.
Taskekrabben er den største krabbeart i de danske farvande. Den lever i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen og holder til på stenede rev. Den kan ikke fiskes med trawl, men fanges i hummertejner.
– Når krabben lige har skiftet skal, er krop og kløer ikke så kødfyldte – og det er svært umiddelbart at se på krabberne, fortæller Bo Munk Jørgensen. Hvis vi kan hjælpe fiskerne til at finde dem med mest kød, vil det også give en økonomisk gevinst i form af højere priser.
Det vil blive for langsommeligt at scanne hver enkelt krabbe. Tanken er at tage stikprøver på fangsten i hver tejne. Erfaringen viser, at i hver portion er krabberne på nogenlunde samme udviklingstrin.
