Torsken har et helt unikt immunforsvar ifølge forskning Norge som skriver om de opsigtsvækkende resultater som genforskningen har fremvist og som kan få stor betydning fremadrettet.
Forskningen i torskens gener har vist et helt specielt immunforsvar, som man ikke har set eller kender fra andre arter.
Resultatet af forskningen kan få stor betydning for et fremtidigt og mere effektivt torskeopdræt. Men torskens specielle evner kan også blive interessant i forhold til immunforsvaret hos mennesker.
Kortlægningen af arvematerialet er en af de mest omfattende forskningsopgaver som er løst af frivillige norske biologer.
Resultaterne præsenteres i dag i det prestigefyldte tidsskrift Nature og vil efter alt at dømme får stor international opmærksomhed.
Forskerne vil fremlægge beviser for at torsken har et immunforsvar der er meget forskelligt fra andre arters som man kender til i dag.
Torsken mangler MHC 11-genet, som fungerer som kroppens advarsel af immunforsvaret .
Torsken mangler MHC II-gener, som fungerer som advarsel for kroppens immunforsvar mod angreb fra bakterier, svampe og parasitter.
Også andre gener knyttet til immunforsvaret mangler hos torsken.
Torsken lever godt og sammen med andre slægtninge, har den spredt sig over store havområder på den nordlige halvkugle, har den udviklet en alternativ måde at beskytte og forsvare sig mod sygdom på.
”Torsken skulle ud fra eksisterende teorier om immunsystemet ikke være i stand til at forsvare sig mod bakterier og infektioner udefra”, siger professor Kjetill S. Jakobsen fra Center for Ecological and Evolutionary Syntehesis (CEES) ved Universitetet i Oslo til Forskning Norge.
”Den har åbenbart løst dette på en anden måde”, tilføjer han
Kjetill S. Jakobsen fortsætter, ” torsken har et stort antal kopi gener knyttet til en anden del af immunforsvaret, faktisk ti gange højere end du finder hos andre fisk eller mennesker”.
”Disse gener kan have en anden funktion hos torsken, og dette kan være den kompenserende faktor, som gør at den holder sig frisk og forbliver talrig i mange havområder.
De kompenserende gener er fundet i det man kalder HMC 1- komplekset. Hvis forskernes antagelse kan berigtiges, har torskens immunforsvar egenskaber som vi ikke i dag kender til hos andre arter.
”Det giver en mulighed til at tænke anderledes i forhold til hvordan dyr og mennesker kan regulere deres immunforsvar på. Derfor er andre forskere og medicinere interesseret i disse resultater”, siger Kjetill s. Jakobsen.
Grundlæggende fungerer immunforsvaret hos fisk på samme måde som hos andre dyr og mennesker.
Forskningen på dette område kan afdække en helt ny viden om hvordan dyr og mennesker forsvarer sig mod sygdom.
Resultaterne kan få stor betydning forståelsen af hvorledes de såkaldte autoimmune sygdomme som MS, gigt og diabetes virker.
Den norske forskning er den første af sin art der kortlægger generne i en kommercielt vigtig fiskeart.
Forskningen har været omfattende, ikke mindre end 5 norske universiteter og flere uafhængige forskningsinstitutter har deltaget, derudover har kollegaer fra USA, Storbritannien og Tyskland deltaget.
Kortlægningen og forskningen er baseret på en torskeart fra Barentshavet, som på fagsproget benævnes nordøstarktisk torsk.
For at sikre at resultaterne ikke kun er begrænset til lige netop denne bestand af torsk, har man også undersøgt torsk fra Skagerrak, Østersøen og flere fjorde. Alle havde alle samme gen i immunforsvaret .
Selve arten Torsk har en stor udbredelse som omfatter torsk fra Stillehavs, Polar torsk oppe fra det arktiske område og kulmule fra Atlanterhavet.
Evolutionsmæssigt kan manglen på MHC 11 genet spores helt tilbage til en Ur – torsk, som kan have levet for mange millioner år siden.
”Denne Ur-torsk kan have levet under helt specielle forhold, som har forårsaget tabet af MHC 11 og tabet af det højere kopital MHC 1”, fortæller Kjertill S. Jakobsen.
Denne nye viden om torskens immunforsvar kan være guld værd for Norsk fiskeopdræt, som endnu ikke har haft succes med at udvikle bæredygtigt torske opdræt.
En af de helt store udfordringer i torske opdræft er sygdomsproblemerne.
”Forskningsresultaterne kan sandsynligvis bruges til at udvikle en ny vaksine strategi som mere er tilpasset torskens immunforsvar”, siger Kjertill S. Jakobsen, som er en af mange bag studierne.
Norges forskningsråd har finansieret undersøgelsen og resultaterne vil blive lagt åbent ud til alle forskere i hele verden.
Selve forskningen blev afsluttet i fjor, men den videnskabelige publicering kommer først nu.
Ved siden af resultaterne og undersøgelserne af immunforsvaret giver det meget ny viden om hvorledes andre arter af den atlantiske torsk tilpasser sig ved forskellige vandtemperaturer. Dette er specielt kritisk for de forskellige arter.
Medens torsken i Barentshavet nærmere sig en historisk top, er mange andre arter af torskebestanden i Nord Atlanten i svær krise.
I Norge er det specielt bestandene af kyst torsk, som er truet. Forskningen af torskegenerne kan bidrage til at udvikle mere effektive værktøjer til af identificerer og værne om disse bestande.
Der ligger store opgaver i at få mere viden om de forskellige arter af torsk og store opgaver i at kortlægge generne til torskens slægtninge.
”Norge bør tage ansvar og styring af den marine genforskning” mener Kjertill S. Jakobsen.
Han minder om at Norge i forvejen har en ledende rolle i forhold til det internationale samarbejde om forskningen af laksens gener.
Efter at have tilendebragt forskningen omkring lakse- og torskegener, er der ikke nogen større projekter på vej.
Seniorrådgiver Monica Bergem i Norges Forskningsråd, siger at Marine bioteknologi alligevel vil spille en stor rolle i Forskningsrådets nye satsning omkring bioteknologi, som starter ved årsskiftet.
Monica Bergem mener at bolden nu ligger ved fiskeopdrætterne og de må tage forskningsresultaterne til sig og udnytte disse i den videre forskning for at få det fulde potentiale udnyttet, i at have detaljeret kendskab til fiskens gener.