I modsætning til de mange postulater om at fiskeriet ødelægger Nordsøens havbund, underbygger forskellige undersøgelser og erfaringer i praksis det modsatte.
Ud fra ICES data viser det at intensivt fiskeri er begrænset til 8 mindre områder hvor der er store
forekomster af fladfisk hvert år.
En Hollandsk undersøgelse, udført af Adriaan Rijnsdorp i 1997, viser at 66 % af Nordsøen bliver fisket
mindre end èn gang om året og 25 % endda mindre end èn gang hvert fjerde år.
Effekten af fiskeriet på Nordsøens havbund er efter 37 timer næsten fuldstændigt forsvundet på grund af
Nordsøens egen naturlige dynamik. Den forblæste og oprørte Nordsø er altid i bevægelse og ændre sig hele
tiden.
Derfor er Greenpeaces påstande om, at 80 % af Nordsøen er overfisket og forventninger om at havet er
tømt i 2050, hvis ikke man lukker store havområder, ikke korrekte. Påstande som kun bygger på følelser og
forudfattet meninger og ikke på nøgne faktuelle kendsgerninger.
Siden 2000 er fisketrykket på Nordsøen faldet. Dette er omtalt i ’Maximum Sustainable Yields (MSY), og
vist i den verdensomfattende undersøgelse ’Rebuilding Global Fisheries’ udført af Boris Worm og Ray
Hilborn i 2009.
Et godt eksempel på at lukkede hav- og naturområder ikke har den store effekt som man gerne vil give det
indtryk af, er den så kaldte ’rødspætte boks’, som strækker sig fra det nordlige Holland til Thyborøn. I det
område må der ikke fiskes med tunge grejer eller større fiskefartøjer og netop i ’rødspætte boksen’, er
rødspætte bestanden gået ned! De unge fisk er simpelthen trukket ud af området, viser en Imaresundersøgelse
(Institute for Marine Resources & Ecosystem Studies) fra 2010.
