Ja, mener marinebiolog fra Øresundsakvariet. Og han vil gerne have information, hvis f.eks. erhvervsfiskere observerer tunfisk.
Efter mere end 50 års fravær, peger mere og mere i retning af, at tunfisk er tilbage til Øresund. Det fortæller marinebiolog Jens P. Jeppesen fra Øresundsakvariet i Helsingør.
En række beretninger, fra bl.a. erhvervsfiskere, og Jens P. Jeppesens egen oplevelse af, at have set hornfisk springe op over vandoverfladen, hvilket betragtes som et sikkert tegn på, at fisken jages af andre, underbygger formodningen; ”Når man lægger to og to sammen, er der nok noget om snakken” konkluderer havbiologen.
Selv om vandet her i efterårsmånederne bliver stadig koldere, er der fortsat en spinkel chance for at se tun – og hvis de ikke ses her i vintermånederne, forventer Jens P. Jeppesen, at de kommer til syne i løbet af foråret.
”Vi er her for at formidle natur og hav – og har stor interesse i at få så mange oplysninger som muligt”, forklarer biologen til Fiskerforum.dk om baggrunden for anmodningen om, at Øresundsakvariet beder folk ofre et telefonopkald, hvis de mener at have set tun.
Observationer kan indberettes til tlf.: 35 32 19 70