Hvorfor siger biologerne ikke fra, og erkender at på de givne vilkår kan der ikke kan gives kvalificerede bestandsvurderinger for tobis i Nordsøen ?
I takt med tobis fiskeriet fortsat forløber i et utroligt hurtigt tempo, må flere og flere fiskere se kendsgerningerne i øjnene og erkende, at deres andel af årets kvote er opbrugt. Det kommer bag på alle, for kvoten tegner pludselig til at blive langt mindre end sidste år.
Frustrationen er på vej i lys lue, og blandt aktive industrifiskere er der nul tillid til biologerne og de resultater der fremskaffes. I 2010 har usædvanlige vejr- og klimaforhold måske forrykket sæsonen, men den situation er der øjensynlig ikke taget højde for i måden anbefalingerne til kvote størrelsen udmåles på.
Tobis reguleres som IOK ved at hvert skib må fiske en individuel forud fastsat promilleandel af kvoten. På grund af moniteringen, hvor biologer løbende følger fiskeriet, og først langt inde i sæsonen kommer med en endelig anbefaling af, hvor stor årets kvote bør være, lever fiskerne i lang tid med stor usikkerhed.
På sigt er den situation uholdbar, og derfor arbejder DTUAqua på at udvikle metoder, der på et tidligere tidspunkt kan give et billede af tobisbestandens størrelse. Det sker ved, at der i vinterperioden tages en række skrabeprøver i havbunden og antallet af tobislarver registreres. Og ifølge fiskerne er netop resultatet af dette arbejde medvirkende til, at troværdigheden til instituttet er væk. DTU Aqua kom med en meget positiv melding efter afslutningen af december måneds skrabetogter: Resultatet fra skrabetogtet i Nordsøen i uge 48 og 49 i 2009 viste, at antallet af 0-årige tobis i 2009 lå i den høje ende for perioden 2004-2009 i de fleste af de undersøgte områder, skriver instituttet.
Og fiskerne havde øjensynlig også god grund til at være i god tro og håbe på en stor kvote. For biologerne opsummerer samtidig resultaterne af flere års arbejde med skrabeprøver; Resultaterne fra skrabetogterne tyder på, at metoden kan bruges i rådgivningen. Skrabetogterne har indikeret en større bestand, når fiskeriet det efterfølgende år har fanget meget, og en mindre bestand, når fiskeriet er slået fejl.
Kvoten var i 2009 fastsat til 400.000 tons – og med de positive meldinger fra skrabetogtet anede fiskerne ikke uråd. Optimismen blomstrede da tobis sæsonen åbnede 1. april med lovende fiskeri. Efterfølgende kom et par uger med svage forekomster. Og kort før moniterings periodens udløb, indtraf det helt store fiskeri boom – så vidt det foreligger oplyst dog ikke tidsnok til, at alle fangster nåede at blive registeret som en del af moniteringen.
DTUAqua har nu afsluttet de 5 ugers moniteringsarbejde for 2010 og fremsendt en anbefaling til ICES og EU om, at der fastsættes en kvote på 272.000 tons. Hvis anbefalingen følges, vil fiskerne få beskåret kvoten rundt regnet med en ⅓ i forhold til sidste år.
Industrifiskerne tror ikke længere på, at biologernes kan løse den stillede opgave om bestandsvurdering – og de stiller tvivl ved om det produkt der leveres til det politiske niveau, opfylder basale krav for redelighed – og derfor lyder det åbne spørgsmål;
Tør biologerne ikke melde ud, at under de givne forudsætninger, kan der ikke gives en kvalificeret vurdering af bestandsstørrelsen. Og kan biologerne leve med at skulle legitimere det politiske system.