Onsdag havde parlamentet ellers overtaget dirigentens rolle i den »Never Ending Story«- Brexit. Men trods den helt klare fordel blev en række vejledende afstemninger og otte forskellige scenarier, alligevel og måske ikke så overraskende alle stemt ned af Parlamentet. Et parlament der ellers havde en historisk chance for at vise vejen til en endelig Brexit aftale. Det lykkedes overhovedet ikke.
Mange af forslagene, der var til afstemning havde som May’s Exit-plan lagt op til en blød aftale, men heller ikke disse forslag vandt genklang i det meget splittede Underhus, der ellers tidligere havde stemt for ikke at forlade EU uden en aftale.
Storbritanniens premierminister, Theresa May, vil så igen for tredje gang forsøge at få vedtaget sin Brexit-plan i Underhuset (House of commons).
Det oplyser Andrea Leadsom som den ansvarlige minister for parlamentariske anliggender. Hun begrunder beslutningen, som den eneste måde man kan sikre sig at Storbritannien træder ud inden den 22. maj. Det er simpelthen at godkende May’s Brexit-aftale inden kl. 11.00 britisk tid (kl. 12.00 dansk tid). Eneste uafklarede punkt er parlamentets formand John Bercow, om han vil tillade afstemningen, da han tidligere har været ude med, at han ikke vil sende en Brexit-plan til afstemning, hvis den stort set er identisk med den tidligere EU-skilsmisse, som allerede to gange er stemt ned i Underhuset.
Flere medier skriver dog, at flere prominente konservative EU-modstandere, heriblandt Boris Johnson og Jacob Rees-Mog, der to gange tidligere har stemt imod Mays plan, nu istedet vil støtte skilsmisse-planen.
Men tilslutningen kommer først efter Theresa May officielt har meddelt, at hun træder tilbage som Storbritanniens Premierminister, hvis hendes Brexit-Plan bliver vedtaget. Datoen vil i givet fald være den 22. maj hvorefter andre må tage opgaven over, at forhandle Brexit endeligt på plads.