Det var også en synligt stolt Michael Jakobsen, der på mobiltelefon, kunne bekræfte at man netop, på den store Icelandic Fisheries Exhibition i byen Kopavogur på Island, har afsluttet og underskrevet firmaet Bredgaards Baadeværft største ordre på et glasfiberfartøj nogensinde.
Ordren gik til et islandsk rederi, der med det 25,18 meter (84 fod) lange og 7 meter bredde fartøj, vil fiske langline kystnært Island. Båden bliver dog, ifølge oplysninger fra direktør Michael Jakobsen, også forberedt til trawl, Man støber fundament til tromlerne, så når og hvis tid kommer, hurtigt kan etablere og rigge om til trawlfiskeri i stedet.
Som en anden god handel, startede man samtalerne og forhandlingerne op omkring det nye langlinefartøj med en længde på omkring 15 meter. Dette blev senere i forløbet hævet til 18 meter og sidenhen yderligere nogle meter og sådan fortsatte det. Heldigvis fik man hold på det, ifølge værftsdirektøren på længden 25,18 meter, så kontrakten kunne underskrives og man samlet kan se tilbage på en god fiskerimesse i Nordatlanten. Med et rigtig godt resultat, for både ejerne Michael Jakobsen og Jørgen Wiuff med Bredgaard Bådeværft, men også for deres islandske forhandler på Øen.