Østersøkvoterne er også for tyske fiskere blevet så kraftigt beskåret i 2020, at mange forudser, at det bliver afslutningen for mange mindre fiskerier i Østersøen. Derfor har diskussionen i den tyske Forbundsdag stået omkring kompensation til de udsatte tyske fiskerier.
Under de tyske budget-forhandlinger i den tyske Forbundsdag, har emnet været oppe at vende, om hvorledes man bedst muligt kunne afhjælpe situationen for de tyske fiskere, der er ramt af de store kvotenedskæringer.
Derfor har tyskerne afsat yderligere 6 millioner euro til det, som tyskerne kalder en justering og tilpasning af den tyske fiskeflåde, men samtidig også til en udvikling af flåden.
»Men inden det hele kan sættes i værk, skal det tyske budgetforslag lige en tur forbi Bruxelles, hvor det skal sikres at det juridiske grundlag for en sådan støtte, også er i orden. EU-Kommissionen har lavet en forordning, der muliggør ophugning af fiskefartøjer. En ordning der hidtil har været begrænset til fiskeriet af den østlige torskebestand. BMEL (Internetauftritt des Bundesministeriums für Ernährung) arbejder nu på, også at sikre denne regulering gælder for den vestlige bestand af torsk og vestlige sild.
Budget-udvalget i den tyske Forbundsdag har med tildelingen af midler til ophugning og udvikling, sammen med EU-midler nu godt 12 millioner Euro til rådighed (ca. 90 mio Dkr). Midler der gerne skulle komme de betrængte tyske fiskere i Østersøen til gode.