AS SCAN

Rejetrawler i Hvide Sande solgt

Udgivet af FiskerForum den 28-09-2018 · info@fiskerforum.dk

Rejetrawler i Hvide Sande solgt Foto: Torben Hedall Hansen skifter nu branche og bliver herefter fiskeskipper - FiiskerForum.dk

Rejetrawler i Hvide Sande solgt Foto: Torben Hedall Hansen skifter nu branche og bliver herefter fiskeskipper - FiiskerForum.dk

Torben Hedall Hansen har i længere tid arbejdet på at overtage én af Hvide Sande´s mange rejetrawlere. Det er nu lykkedes og pilen peger i retning af RI 342 »Christina«. En ældre velsejlende bomtrawler fra 1962, der har været hjemmehørende i Hvide Sande Havn siden sommeren 2015.

Alle formaliteter er på plads, kun mangler endnu underskriften på slutdokumentet, så den 42-årige Hvide Sande-bo kan komme på havet og fange rejer.


Baggrunden som uddannet skibsbygger lokalt i Hvide Sande, er sammen med flere jobs som rejsemontør over en periode på 18 år, for landsdelens store vindmøllefabrikanter, Vestas AS og Siemens AS, har givet både det økonomiske og faglige pondus til springet fra det »sorte fag« til det »blå fag«, nemlig fiskeriet.


Til FiskerForum.dk siger Torben Hedall Hansen, at han selv følger sig godt klædt på til opgaven, omkring det rent skibstekniske, elektroniske og motormæssige ombord på en fisketrawler. På det rent fisketekniske, har flere ansættelser fordelt over flere perioder i fiskeriet, med garn og bomtrawl givet lysten til en hverdag på bølgerne og som en god støtte i det daglige fiskeri, har Torben allierede sig med en kompetent og meget erfaren fisker Jørn Andersen (Makrelen), til at assistere med fiskeriet. Èn der både kender området og fiskeriet, bedre end de fleste.


Vigtigst af alt, så forbliver rejetrawleren »Christina« i Fiskerihavnen Hvide Sande, hvilket også har været udslagsgivende og en medvirkende overvejelse inden købet. Torben fortæller videre, at det ikke er nogen hemmelighed, at skridtet ind i fiskeriet, er blevet grundigt afsøgt inden beslutningen blev taget. Hvide Sande fiskeren har haft følere rundt inden køb af fartøj. Han har sammen med sagkyndige fra fiskeriet og værfterne været i Holland, ad flere omgang, for at besigtige relevante fartøjer, ligesom Danmarks kysthavne også har været scannet for muligheder. Heldigvis var den bedste mulighed tilstede indenfor bygrænsen. Det har forenklet hele processen betydeligt og er samtidig en kæmpe fordel, når nu familien engang befinder sig bedst her i Hvide Sande, forklarer Torben med et smil. Hen tilføjer at det også gælder ham, og han glæder sig også til igen at blive en del af bylivet med en helt almindelig hverdag, uden månedslange arbejdsrejer til oversøiske lande m.m.


Om den kommende handel føler Torben sig også godt hjulpet, af samtlige rådgivere omkring ham og specielt fremhæver han Torben Johansen, der har ydet en udover det sædvanlige fantastisk hjælpsomhed, der kun har bestyrket Torben Hedall Hansen i sin beslutning om, at blive rejefisker og skipper med foden på eget dæk hjemmehørende i Hvide Sande.


De foreløbige forventninger hos den aktive vestjyde, er at han i begyndelsen af det nye år, sikkert står ud af havnen i hvide Sande med foden på eget dæk og med skumsprøjt for boven, klar til et nyt kapitel i Torben Hedall Hansen´s liv.



FiskerForum.dk

VMS Group
Granly Diesel A/S
Hirtshals Havn
VMS Group
A/S O.V. Jørgensen - Hundested Fiskeexport
Granly Diesel A/S
Westdiesel
Frydendahl Fiskenet
Øster Hurup Båd-& Garnhandel
West Ship