3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Da Katedralen i Hirtshals væltede - holdt mange vejret

Udgivet af FiskerForum den 23-08-2018 · info@fiskerforum.dk

Da Katedralen i Hirtshals væltede - holdt mange vejret. Foto: »Hardhaus« er nu trukket ud af »Katedralen« i Hirtshals - PrmA

Da Katedralen i Hirtshals væltede - holdt mange vejret. Foto: »Hardhaus« er nu trukket ud af »Katedralen« i Hirtshals - PrmA

For ikke nok med den kæmpestore flydedok hos Hirtshals Yard A/S krængede over 45 grader, fredag morgen i sidste uge, men indeni lå den 68 meter lange norske trawler H-120-AV »Hardhaus« fra Møgster-rederiet Hardhaus A/S. Skibet var taget ud af fiskeriet for en overhaling og vedlighold ved værftet i Hirtshals.

Folkene bag dokken og det norske rederi holdt stadig vejret, da dykkere senere på dagen fredag gik ned for at lukke trawlerens ventiler, der netop var taget ud til eftersyn og almindeligt vedligeholdelse.


Hovedmotoren havde af samme årsag taget vand ind og rederiet må nok på den baggrund indstille sig på, at det kommende fiskeri efter makrel hertil efteråret, sikkert ikke kommer igang som planlagt.


Om uheldet og skaden på »Hardhaus« siger skipper Inge Møgster til det norske dagblad Sysla, »Den kan ikke sejle for egen kraft. Vi har nu tætnet bundventilerne og har pumpet hele weekenden. Vi gør alt hvad vi kan, sammen med værftet, for at begrænse skaderne så meget som overhovedet muligt.« men den norske skipper mener ikke selv at skibet bliver sødygtigt før engang til jul. Det er også den besked som mandskabet om bord har fået.


»Hardhaus« har en del kvoter på både makrel og sild og skipper Inge Møgster har iøjeblikket kontakt til det norske fiskeridirektorat for at finde ud af, hvorledes man skal forholde sig i sådan en situation, som den »Hardhaus« desværre er endt i og om der i den norske Havarikvoteordning findes løsninger, som kan overføres og sidestilles med »Hardhaus´s« problem.


Hirtshals Yard oplyser videre, at man endnu ikke har det fulde og endelige overblik over skaderne på flydedokken og skibet, men at forsikringsselskabet arbejder på sagen.


Rederiet Hardhaus A/S har fornyeligt skrevet kontakt om køb af nyt fartøj. Det skal bygges på et tyrkisk værft og det forventes leveret engang i det tidlige forår 2020.


Flaskeposten.nu skriver at tirsdag eftermiddag blev fiskefartøjet H-120-AV »Hardhaus« så endeligt trukket ud af Nordsøkatedralen. Herefter forestår der et større arbejde med at vurdere skaderne »Hardhaus« og på flydedokken i Hirtshals Havn.


På Havnens webkamera kan man se Flydedokken krænge over mellem klokken 04.30 og 05.00 fredag morgen i sidste uge.



Kilde: Flaskeposten.nu og Sysla.no
FiskerForum.dk

Bue Net
Fiskerforum.com Media Info
VMS Group
Skagen Skipperskole
Hanstholm Fiskeriforening
TSR Electronic
Ejgil Knudsen
Hvide Sande Shipyard, Steel and Service
AS SCAN
Fiskeriskolen Thyborøn