3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Første tobis fanget: Men den lille industrifisk lader vente på sig

Udgivet af FiskerForum den 17-04-2018 · info@fiskerforum.dk

Første tobis fanget: Men den lille industrifisk lader vente på sig   Foto: S 47 »Lasse« - FiskerForum.dk

Første tobis fanget: Men den lille industrifisk lader vente på sig Foto: S 47 »Lasse« - FiskerForum.dk

Med nærmest historisk lave vandtemperaturer i de områder hvor industrifiskerne normalt henter deres fangster, kniber det med varmen og fødegrundlaget for den lille tobis, der fortsat ikke i større omfang har vist sig over havbunden.

Fiskere har overfor FiskerForum fortalt at forskellen mellem sidste års vandtemperatur og i år, er næsten 2,5 grad koldere. Flere ugers østenvind med nærmest sibirisk kulde har skudt sæsonnen ud.


Første landinger af tobis fra keldsens skibe til TripleNine


Keldsens fartøjer har været vedholdne i fiskeriet, trods vejret og afsøgt områderne for tobis. Både vest ude Thyborøn og Nord for Hanstholm har man fisket. Det gav et fornuftigt resultat i aftes, da S 47 »Lasse« og S 49 »Birgitte Martine« landede ialt 70 tons tobis i Hanstholm, som derefter blev kørt til TripleNine i Thyborøn. Det fortæller CEO Peter Jensen fra TripleNine til FiskerForum og han kunne i samme ombæring fortælle at flere nu gør klar til at sætte kurs og fart efter tobis ude på felterne.


Peter Jensen fra TripleNine i Thyborøn, skal også langt tilbage i hukommelsen, for at huske hvornår sidst den lille olieholdige proteinfisk er kommet så sent op af sandet. Men med udsigten til varmere vejr, er optimismen også vendt tilbage på den jyske vestkyst.


På FF Skagen skal man også historisk langt tilbage i tiden, hvor sæsonen først rigtigt kom igang omkring sidst i april og først i maj. Her i nordjylland venter man også på varmere vejr og vand, så bådene igen kan komme i søen og fiske tobis der som regel har sæson indtil sanktHans.



Kilde: TripleNine og FF Skagen
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
Fiskerforum.com Media Info
Karstensens Skibsværft A/S
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste
TSR Electronic
VestjyskBANK
MarineServicen - Hanstholm - Thyborøn
Thyborøn Trawlbinderi
Værftet A/S
Fiskeriskolen Thyborøn