3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Stærk rekruttering af tobis i Norsk område gir større kvote

Udgivet af FiskerForum den 16-02-2017 · info@fiskerforum.dk

Stærk rekruttering af tobis i Norsk område gir større kvote   Foto: Norsk forvaltningsområde for tobis

Stærk rekruttering af tobis i Norsk område gir større kvote Foto: Norsk forvaltningsområde for tobis

Det norske Havforskningsinstitut anbefaler nu en større, men foreløbig tobiskvote på 50.000 tons for 2017, i den norske økonomiske zone.

Det er en stigning på 10.000 tons i forhold til kvoterådet på 40.000 tons i 2016. Men inden dette kvoteråd for 2017 endeligt kan bekræftes, venter man på de akustiske målinger, som foretages på tobis togtet, hvis endelige afklaring først ventes senest 15. maj 2017.


Kvoterådet stemmer overens med forvaltningsmodellen for tobis og gælder for den norske økonomiske zone. Det anbefales videre, at underområderne 1b, 1c, 2b, 2c, 3c, 3b og 4a åbnes for tobisfiskeriet fra den 15. april til 23. juni 2017.


Det norske Havforskningsinstitut skriver, at selvom der er en del usikkerhed knyttet til skrabetogtet, som startede tilbage i 2014, så viser det dog at årgangen 2016 er stærk. Men med usikkerheden in mente, tillægges rekrutteringsmålingerne ikke den fulde værdi og det endelige svar herpå vil først foreligge i maj måned, når de akustiske målinger fra tobistogtet er tilendebragt


Målingerne viste i 2016, at tobis årgangen 2015 var meget svag i alle områder, hvilket gør målingen for 2016 årgangen, til en noget mere opmuntrende og positiv læsning, da denne årgang står noget stærkere. Specielt i de sydlige farvande ud for Norge står den nye årgang af tobis bedst, mens bestanden i de nordlige farvande står knapt så stærkt, heriblandt Vikingbanke.


De nye forvaltningsområder for tobis kan ses på billedet til artiklen.



Kilde. IMR.no
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
Bue Net
Hvide Sande Skibssmedie
Karstensens Skibsværft A/S
Hanstholm Fiskeriforening
Atlantic Shipping
Kirk Larsen
Thyborøn Havns Fiskeriforening
Hanstholm Havns Olieforsyning
Daconet