Besøg vores mobil side
 .

Dansk reder satser endnu større med bedre kvalitet

Udgivet af FiskerForum den 26-10-2015 · info@fiskerforum.dk

Henning Kjeldsen fra rederiet Gitte Henning A/S udtaler til FiskerForum, at lejligheden har budt sig, efter et Islandsk Rederi har vist sig interesseret i køb af nuværende Gitte Henning. Dette åbnede mulighed for, at Henning Kjeldsen kunne få et længe næret ønske opfyldt med at få den nye Gitte Hennings dybgang gjort ca. en halv meter lavere, så den uden problemer også kan lande sine fisk i Thyborøn.



Længere fartøj giver mulighed for at opgradere kvaliteten


Det var egentlig ikke det primære mål for den jyske fisker, at sikre sig en større lasteevne. Det ekstra råderum, bliver nu istedet brugt til at opgradere kvaliteten på fisken. Den ekstra lagerkapacitet, er koblet sammen med en noget større kølekapacitet på MMC 3 x 1300 kW til koldt vand, så sild, makrel, blåhvilling m.m. hurtigere kan køles ned efter fangsten og derved øge værdien på fisken yderligere.



Diesel elektrisk drift og endnu større propel


Det har også været et ønske fra Skagen Skippers side, at få mulighed for under steaming, at koble hovedmotorens, en MaK 12VM32C på 6700 kW svarende til 8000 HK, fra og tilkoble med 2000 kW istedet, netop for at få en besparelse på driften. Noget som Henning Kjeldsen altid vurderer på, så omkostningerne kan holdes nede og dermed øge rentabiliteten i fiskeriet med et bedre bundlinje resultat til følge. Dette er også bevæggrunden for at man har øget propel diameteren fra 4,40 til 5,00 meter med en omdrejning på kun 90 omd/min. Ved steaming og andet step 114 omd/min. skulle dette give helt op til 10 - 15 procent brændstofbesparelse.



Salt Skibsdesign ved Karl Sandvik, som er en ældre erfaren og rigtig dygtig norsk skibsdesigner, har sammen med Henning Kjeldsen i 3 uger i sommers siddet og gennemtænkt det nye fartøjs linjer, funktionalitet helt ned til mindste detalje. Et samarbejde, som Henning Kjeldsen har været rigtig godt tilfreds med og som har resulteret i et design, der er lidt mere strømlinet end de tidligere fartøjer.



Gamle Gitte Henning fra 2013 - bliver overdraget til et Islandsk rederi i midten af december i år. Men udsigten til næsten 2 år uden et fartøj, var alligevel for meget for den driftige jyske fisker, så i aftalen med islændingene, overtager Henning Kjeldsen, samme dato, selskabets fartøj Bretir, som for tiden ligger i Polen for at blive sandblæst og klargjort. Dette fartøj overtager Henning Kjeldsen og det er meningen at det skal fiske til december 2017, hvor den Nye Gitte Henning ligger klar ved Myklebust Verft i Norge, til endelig overtagelse.



Yderligere data omkring “Den Nye Gitte Henning” kan ses her.



FiskerForum.com

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia