Besøg vores mobil side
 .

Orientering angående kW-tilladelse i 2017-2018

NaturErhvervstyrelsen vil inden årets udgang fremsende kW-tilladelser til Skagerrak/Nordsøen til alle fartøjsejere, hvis fartøj har fisket med de omfattede redskaber. Fartøjer, som i 2016 kun har anvendt redskaberne i Kattegat og Østersøen, vil således også få tildelt en tilladelse til Skagerrak/Nordsøen.

For så vidt angår fiskeri i Kattegat, vil NaturErhvervstyrelsen inden årets udgang fremsende tilladelse til de fartøjsejere, hvis fartøjer i et af årene 2014, 2015 og 2016 har fisket med de omfattede redskaber i Kattegat. Fartøjsejere kan for fartøjer, der ikke tidligere har været omfattet af kW-dage-ordningen i Kattegat, ansøge om tilladelse hertil. Ansøgningen skal sendes til NaturErhvervstyrelsen, og vil blive behandlet efter først-til-mølle-princippet. Hvis udnyttelse af kW-loftet nærmer sig fuld udnyttelse, vil en prioritering af ansøgningerne blive drøftet i Erhvervsfiskeriudvalget. NaturErhvervstyrelsen forventer dog ikke, at loftet nås.

Tilladelserne vil være gældende i to år.

På grund af datoen for forordningens endelige vedtagelse har det ikke været muligt inden 1. januar 2017 at foretage de relevante ændringer i bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020. Bekendtgørelsen vil snarest muligt blive ændret.

Kilde : EU og Fiskeriregulering & NaturErhvervstyrelsen


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.com • info@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia