Besøg vores mobil side
 .

Lokal fiskeskipper fra Esbjerg er ikke begejstret for titlen »kvotekonge«

Udgivet af FiskerForum den 30-08-2017 · info@fiskerforum.dk

For som han forklarer til Jyske Vestkysten, »Jeg er bare en almindelig fisker«, kommer det beskedent fra fiskeskipper Niels Arne Hounisen, der er indehaver af »Jette Kristine« E 727. Èn af de sidste to tilbageblevne industritrawlere, der stadig er hjemmehørende i Esbjerg.

Overfor Jyske Vestkysten er det da også en lettere hovedrystende fiskeskipper, der føler sig godt og grundigt hængt ud af pressen, ovenpå Rigsrevisionens rapport. En rapport, der i følge statsrevisorerne dækker over flere suspekte handler med kvoter og som derfor efterfølgende har fået Fiskeristyrelsen til at politianmelde flere såkaldte kvotekonger.


Den 53-årige esbjergensiske skipper og ejer af trawleren »Jette Kristine«, er ikke den eneste fisker der føler sig uheldigt og uretfærdigt behandlet i dagspressen.


I en kommentar til blandt andet formiddagsblandenes omtale af hans bidrag til Lars Løkkes Fond »LøkkeFonden«, forklarer Arne Hounisen til Jyske Vestkystens udsendte, »Man har fået det indtryk, at de større fiskerier er en flok spekulanter, som har snydt sig til det, de har i dag. Jeg har bare fulgt reglerne. At systemet med fordeling af kvoter er utroligt kompliceret og svære at gennemskue, kan virke uretfærdigt og det trænger virkeligt til en revidering. Men det er politikernes ansvar«, pointerer Niels Arne Hounisen, som siger videre, at han har støttet mange forskellige humanitære formål i tidens løb, lige fra udsatte børn og unge, til kræftens bekæmpelse m.m.


Det stikker dybt i hjertet, når man hænges ud i dagspressen som »kvotekonge«, velvidende at man har fulgt reglerne til punkt og prikke, i forsøget på at passe sit arbejde og erhverv efter bedste evne.



Kilde: JV.dk
FiskerForum.dk


Lokal fiskeskipper fra Esbjerg er ikke begejstret for titlen »kvotekonge« - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/