Besøg vores mobil side
 .

Island: Blåhvillingen er kommet lidt tidligere i år

Udgivet af FiskerForum den 12-04-2018 · info@fiskerforum.dk

Trods den lidt tidligere start på fiskeriet efter blåhvilling, så er meldingen klar: »Fiskeriet har været fremragende. Vi har lige afsluttet oppumpning af 450 tons efter et ti timers slæb,« fortæller Albert Sveinsson, der er skipper på HB Grandi's pelagiske fartøj »Vikingur«.

»Vikingur« fisker lige nu efter blåhvilling i den sydlige ende af den færøske EØS zone.


Den islandske trawler ankom til fiskefeltet søndag eftermiddag, og efter blot tre slæb, havde man allerede 1300 tons ombord, hvilket svarer til ca. halvdelen af R03;R03;tankens kapacitet. Fangsten opbevares efterfølgende i isafkølet havvand.


Den islandske skipper forklarer videre, »Blåhvillingen er kommet noget tidligere i år. Sidste år startede vi først den 10. eller 11. april. Det er rigtig fint og fisken er samtidig god samt af meget høj kvalitet.«


»Vi ligger fortsat på det sydlige EØS felt ved Færøerne, sammen med en del andre isladske pelagiske fartøjer, russiske og nogle færøske industrifiskere samt et enkelt norsk fartøj.« slutter skipper Albert Sveinsson og når lige at fortælle, at vejret var ret barsk da man ankom i søndags, med en stiv østenvind. Det er nu løjet betydeligt af og det virker ifølge skipperen at sommeren lige er rundt om hjørnet nu.



Kilde. HB Grandi
FiskerForum.dk


Blåhvillingen er kommet lidt tidligere i år - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia