Besøg vores mobil side
 .

Asiatisk fisk solgt under Islandsk brand

Udgivet af FiskerForum den 22-09-2017 · info@fiskerforum.dk

At det kinesiske marked flyder over med kopiprodukter og anden underlødig hardware er en rimelig kendt sag, men at et seriøst fødevare-mærkevare nu må se deres højest respekterede fødevaremærke kopieret, snedigt iklædt Icelandic Seafood brand, ses ikke så ofte.

Den islandske avis Frettabadid, har efterforsket en sag om fejlmærket fødevare fra Island, som da man gik i dybden overraskende fandt, at de forfalskede varedeklarationer på fisken, indeholdt alt andet end velsmagende islandsk saltvandsfisk, men i stedet én af Asiens mest kendte ferskvands- og farmfisk Tilapia.


En art, der absolut aldrig har set skyggen af de nordatlantiske farvande, som fisk fra Icelandic Seafood normalt kommer fra. Trods det islandsk klingede navn, Icelandic Seafood, havde indholdet og fisken intet med den grønne Atlanterhavs Ø og havet omkring at gøre og indholdet heller ikke.


I stedet fandt den islandske avis ud af, at fisken der var solgt i Nordamerika under Icelandic Seafood navnet, var ejet af Island Enterprise Ivestment Fund. Direktøren fra denne fond, Herdís Dröfn Fjeldsted forklarede efterfølgende overfor Frettabladid, at væremærket i 2011 blev lejet ud til et canadisk selskab, hvis kontrakt udløber til næste år i december. Selskabet mener derfor ikke man har gjort sig skyldig i falsk varedeklaration. Direktøren slår dog fast, at man fremover vil sikre sig, at det udelukkende er islandske fisk der handles under dette brand.


Det er dobbelt så flovt for Icelandic Seafood Investment Fund, der består af 16 pensionsfonde. Fonde der efter bankkollapset i 2008 og 09, forpligtede sig til at investere i islandske virksomheder, med det ene formål at genoprette landets økonomi. Et mål der må siges at være totalt forfejlet, da varemærket ikke som forventede dækkede over en islandsk producent men en udenlandsk og værre endnu, indholdet havde overhovedet intet med islandske fisk at gøre, men i stedet var det værst tænkelige, nemlig opdrætsfisk fra Asien.



Kilde: Frettabadid
FiskerForum.dk


Asiatisk fisk solgt under Islandsk brand - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/