Besøg vores mobil side
 .

Launis A/S flytter i højden efter fusionen med Tenax sild

Udgivet af FiskerForum den 14-09-2018 · info@fiskerforum.dk

Der er sket meget efter Launis i foråret fusionerede med Tenax Sild AS på Fyn. Hvilket betød Launis slankede sig produktmæssigt og lod Tenax AS fortsætte produktionen af sild, fiskefrikadeller og kaviar samt pate i launis produktionslokaler i Ålbæk.

Istedet har Launis haft tid til at koncentrerer sig om produktionen i Skagen af rejer og røgvarer samt flytte administrationen til nye lokaler i Frederikshavn.


Det internationale miljø, med travlhed og aktivitet omkring en af Nordeuropas største færgehavne, har været afgørende for valget af administrationskontor. Et imponerende valg, selvom direktør Gert Nielsen Launis AS smilende gør det klart overfor Kanalfrederikshavn.dk rapporter, »Det et godt nok til os. Vi er jo nøjsomme folk der lige kommer fra landet.« Så er de otte administrationsfolk, der nu er rykket ind i de 186 kvadratmeter store kontorlokaler på 10. og 11. etage, godt tilfredse med skiftet.


Forhold som selv bliver rost af Gert Nielsen, der føler sig godt modtaget i »Kattegat Siloen«, hvor direktøren uden problemer nu kan se helt til Skagen, hvor Launis AS har sin produktion af rejer og røgvarer med knapt tredive medarbejdere.


Familien Nielsen er ved at gennemføre et generationsskifte i firmaet og samtidig kigger man på udvikling af nye produkter i Launis AS, hvilket kommer til at foregå i de nye rammer i »Kattegat Siloen«, som beskrives som højt til loftet, hvor det indbyder til højtflyvende tanker, store visioner og hvorfra man kan overskue det meste. Absolut det ideelle sted for nye visioner.



Kilde: FME og Kanalfrederikshavn.dk
FiskerForum.dk


Launis A/S flytter i højden efter fusionen med Tenax sild - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik