Besøg vores mobil side
mobil google+ facebook twitter FiskerForum.com information sřg
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:Artikel d. 16/1 2007 I Nordjyske Stiftstidende
Navn:En Bierhversfisker
Dato:18-01-2007  18:31


Se nedenståede udtalelese fra Skagen Fiskeriforenings Formand Carl Jesper Hermansen. Han mener åbenbart at alle i MAF segmentet er bierhversfiskere.

Formand vred på bierhvervsfiskerne
KVOTER: - Ikke nok til dem, som skal leve af at fiske, siger formand for Skagens fiskere

SKAGEN: Formanden for Skagen Fiskeriforening, Carl Jesper Hermansen, har meget svært ved at se, at bierhvervsfiskerne har så store problemer, som de selv synes.

- Jeg synes ærlig talt, de opfører sig uartigt, siger Carl Jesper Hermansen i en kommentar til bierhvervsfiskernes meldinger om, at deres fiskerimuligheder er blevet beskåret alt for kraftigt i forbindelse med den nye regulering for 2007.

- Bierhvervsfiskerne tror åbenbart, at erhvervsfiskerne, som trods alt skal leve af at være fiskere, har fået en masse fisk. Der kan de godt tro om igen. Der er mange af vores erhvervsfiskere som ikke har fået i nærheden af den mængde, de har vært vant til at fiske under det gamle system, siger Carl Jesper Hermansen.

Carl Jesper Hermansen mener, at bierhvervsfiskerne burde være glade, hvis de fik lov til at fiske det, de selv kan spise.

- Som kvoterne er strikket sammen i dag med den lille mængde fisk, der er til rådighed for erhvervsfiskerne, burde bierhvervsfiskerne slet ikke være tiltænkt noget.

- Det burde egentlig ikke hedde bierhvervsfiskere, men lystfiskere.

- Det fiskeri, bierhvervsfiskerne har, er noget som langt de fleste af dem har som en hobby. Det er ikke noget, de skal leve af. Det siger betegnelsen bierhvervsfiskere jo også. De har alle et andet erhverv, som de lever af.

- Da kvoterne var store og der var gode fangstmuligheder, var det fint nok, at der var en mængde til bierhvervsfiskerne, men som forholdene er i dag, hvor der ikke en gang er fisk nok til de mennesker, som skal leve af at være fiskere, så mener jeg, det er uartigt, at bierhvervsfiskerne vil have så store mængder, som de mener, de bør have, siger Carl Jesper Hermansen.

- Bierhvervsfiskerne har fået betegnelsen mindre aktive fartøjer, MAF'er, og det skyldes jo netop, at de ikke er særligt aktive. Hvis de fiskede for at have fiskeriet som levevej, havde de fanget så meget, at de kunne leve af det, og dermed også så meget, at de havde mulighed for at få en fartøjs kvote andel - en såkaldt FKA. Men bierhvervsfiskerne fanger ikke så meget, men når man ser på den mængde, der er afsat til dem, så er det så meget, at det kunne hjælpe erhvervsfiskerne, hvis det var dem, der havde den mænge.

- Bierhvervsfiskerne har for eksempel 161 tons torsk i Skagerrak. Det er da torsk, som erhvervsfiskerne mangler. Erhvervsfiskene må smide gode torsk i havet igen hver dag, fordi deres fiskemuligheder er begrænsede. Det kunne have mindsket udsmiddet, hvis erhvervsfiskerne også havde den kvote, som nu er afsat til bierhvervsfiskerne, siger Carl Jesper Hermansen.

- Her synes jeg godt man kan spørge, om det er rimeligt, at folk, som ikke skal leve af fiskeriet, skal taget "brødet" fra dem, som skal leve af det. Jeg mener det ikke, siger Carl Jesper Hermansen.


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.com • info@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/