Men den er istedet en tunlignende fiskeart, der på det europæiske marked på sigt forventes at indbringe en eksportværdi på ikke mindre end 300 millioner kroner.
Så der er mange penge i den store fisk, der stammer fra Middelhavet og oceanerne på den sydlige halvkugle, men som nu opdrættes i Sashimi Royals saltvandsdambrug i Hanstholm.
Ideén med et vestjysk salvandsdambrug og den benyttede RAS2000 teknologi, har fået følgeskab af udviklingsmidler fra både MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program) med 20 millioner kroner og 12 millioner kroner i etableringsstøtte fra Det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram (EHFF), som en direkte hjælp til etableringen af det nye anlæg der løber op i en investering på 85 millioner kroner.
Grøn og bæredygtig teknologi
Det avancerede dambrug tager vand ind fra Vesterhavet og renser det undervejs, mens det recirkulerer i tankene og til sidst sendes retur, i 99 procent renset tilstand ud i Skagerrak. Vandforbruget ligger på 500 kubikmeter vand pr. ton fisk, hvilket er en vandbesparelse der svarer til 100 gange mindre end hvad et konventionelt dambrug normalt bruger. Hemmeligheden og teknikken her er at dambruget recirkulerer vandet og renser det samt genbruger det indtil det sidst renses yderligere og sendes retur til havet. Anlægget giver derved en høj produktionskapacitet kombineret med en meget lav miljøbelastning.
Den supplerende rensning har fået meget stor international interesse og opmærksomhed, da anlægget giver en minimaludledning til vandmiljøet. Der er stor vækst i internationalt fiskeopdræt for tiden og anlægget i Hanstholm ved Sashimi Royal kan nu demonstrere teknologien i fuldskala og forventes derfor allerede nu, at kunne understøtte en forventelig stor dansk eksport af vandteknologi i denne sektor, forklarer projektudvikler Michael Bech fra Krüger.
Potentielt stort marked i Europa
Ligeledes er forventningerne på salgssiden lige så store, da det samlede Europæiske marked sammenlagt importere mellem 4.000 til 5.000 tons Kingfish fra Australien og Chile hvert år. Den danske producent regner med i starten at producerer 1200 tons Kingfish om året på anlægget i Hanstholm og når anlægget er fuldt udbygget, 4800 tons pr. år. Hvilket vil gøre Sashimi Royal til landets største fiskeopdrætter.
TvMidtVest skriver videre på deres side, at Sahimi Royal forventer at bygge yderligere tre anlæg på havnen i Hanstholm inden udgangen af 2020, hvilket i givet fald vil skabe ydereligere beskæftigelse i området, samt indfri virksomhedens omsætningsmål på 300 millioner kroner i eksportværdi om året.