Weekendstop for TR2-fiskeri i Kattegat
Forbud imod fiskeri i weekenden med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 70-99 mm i Kattegat (3AS TR2). Forbuddet er gældende for fartøjer på 10 m og derover.
I medfør af § 174 i bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2009 er det med virkning fra fredag den 2. juli 2010 og indtil videre forbudt at fiske med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 70-99 mm fra fredage kl. 16.00 til søndage kl. 16.00.
Forbuddet gælder indtil videre.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2009, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 30. juni 2010.